Velbekomme
Ny fiskeart med kæmpeøje opdaget i Grønland
En forsker har ud for Sydøstgrønland fanget en hidtil ukendt fiskeart, som han har døbt 'nordlig tykhale blyantsmelt'
En lille, aflang fisk med et meget stort øje er blevet hevet op af dybet ud for Sydøstgrønlands kyst.
Og fisken er blevet hovedperson i en ny undersøgelse, som konkluderer, at der er tale om en ny og hidtil ukendt art, skriver Videnskab.dk.
Stadig ukendte arter
- Normalt betragter vi havområderne umiddelbart tæt på Grønland som relativt veludforskede. Men fundet er et eksempel på, at der stadig er meget, vi ikke ved om, hvad der gemmer sig i de dybere områder i Nordatlanten, fortæller biolog Jan Yde Poulsen fra Grønlands Naturinstitut, til Videnskab.dk.
Blyantsmelt
Han har givet den nyfundne fiskeart det latinske navn 'Nansenia boreacrassicauda' – eller på dansk 'nordlig tykhalet blyantsmelt'.
Forskerne vurderer, at den nye fiskeart først er blevet opdaget nu, fordi den er sjælden og lever i vandmasser, hvor der normalt ikke fiskes så ofte. Samtidig er den undseelig af størrelse: Jan Yde Poulsen mener ikke, den bliver meget større end op til omkring 30 centimeter.
Dybere vand
- Den har et kæmpestort øje, som fylder næsten halvdelen af hovedlængden. Det har den sandsynligvis, fordi den lever af at jage i de øverste og lidt dybere vandmasser, hvor der ikke nødvendigvis er så meget lys. I de vandmasser bliver der ikke så tit fisket langt ude i Atlanten, fortæller Jan Yde Poulsen.
Læs også: Ny fisk ved Grønland