Ny direktør i Sermersooq Erhvervsråd

Ulla Lynge overtager direktørstolen i Sermersooq Erhvervsråd efter Marie Fleischer

Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

1. august sætter 49-årige Ulla Lynge sig i direktørstolen i Den Erhvervsdrivende Fond Sermersooq Erhvervsråd.

Hun er født og opvokset i Nuuk, er uddannet Cand.scient.adm. fra Ilisimatusarfik og har en MBA fra Henley Management College i England.

Ulla Lynge kommer fra en stilling som direktør i pensionskassen Sisa og har tidligere haft længerevarende ansættelser i Nuup Kommunea og i Grønlands Hjemmestyre.

Læs "Fleischer forlader erhvervsråd"

- Vi har ved valget af Ulla Lynge lagt vægt på hendes solide kendskab til erhvervsudviklingen i Grønland gennem de sidste 20 år, hendes indgående kendskab til de politiske processer og en stor viden om Grønlands økonomiske udfordringer samt et godt kendskab til det finansielle marked, siger formand for Sermersooq Erhvervsråd, Martin Ben Shalmi, der ser frem til et langvarigt samarbejde med den nye direktør.

Ulla Lynge afløser Marie Fleischer, der efter fire års ansættelse har valgt at søge nye udfordringer.

Powered by Labrador CMS