Nusuka: GA fordrejer debatten

Nusuka undrer sig over, hvorfor GA prøver på at dreje en anmodning om inddragelse af fagentreprise til et spørgsmål om, hvornår en virksomhed er grønlandsk

Gerth B. Lynge er direktør for Nusuka. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

- Grønlands Arbejdsgiverforening, GA, bør støtte vores anmodning om, at fagentreprise skal inddrages ved udbud af 81 boliger i Nuuk.
Det siger Gerth B. Lynge, der er direktør for Nusuka, foreningen for grønlandske selskaber.

GA-direktør Brian Buus Pedersen har under interview med Sermitsiaq.AG tidligere på måneden sagt, at der ikke bør være konkurrence om, hvorvidt et selskab i højere eller mindre grad er grønlandsk.

Brian Buus Pedersen sagde blandt andet, at ’Nusuka kalder sig for ’organisationen for hjemmehørende arbejdsgivere’. Det er Nusuka i sin gode ret til, bare det ikke skal opfattes som om, at medlemmerne her hører mere hjemme end andre. En konkurrence om, hvem der er mest hjemmehørende, er helt ude af takt med virkeligheden i dagens Grønland’.

Læs "GA: Hvornår er en virksomhed ’rigtig’ grønlandsk?"

Læs "Nusuka: Hjemmehørende har ikke en chance"

Skal ikke nedtysse debatten
Gerth B. Lynge undrer sig over, hvorfor Brian Buus Pedersen prøver på at nedtysse debatten om, hvornår et selskab er grønlandsk i stedet for at støtte Nusukas anmodning.

- GA må vide, at blandt deres medlemmer er der rigtig mange små og mellemstore virksomheder,
der bliver berørt af, at de 81 boliger kun udbydes i hovedentreprise i Nuuk.

- Hvem af Nusukas og GA’s medlemmer kan stille en garanti på mellem 15 og 22 millioner? spørger Gerth B. Lynge.

Brug lokalkraft
- Nusuka mener i sin anmodning, at grønlandskejede virksomheder og som i videst omfang benytter lokalarbejdskraft samt ansætter lærlinge også får en chance for at byde på opgaven. Endvidere er det vigtigt, at udbuds omfang tager udgangspunkt i, at flest mulige virksomheder får en chance for at byde, siger Gerth B. Lynge.

Han opfordrer GA til, at der skal udbydes højst 20 boliger af gangen i Nuuk

- Derfor opfordrer Nusuka også til, at de 81 boliger udbydes maksimum i 20 boliger ad gangen. Konkurrence giver som regel lavere priser, viser erfaringer inden for købmandshandel, lyder det fra Gerth B. Lynge.

Powered by Labrador CMS