Flytrafik
Nunavut-rute har problemer med passagertallet
Salgstallene er ikke så gode, som de har været, lyder meldingen fra Air Greenland
Beflyvningen af årets sommerrute mellem Nuuk og Nunavuts hovedstad Iqaluit begyndte fredag, men desværre for Air Greenland går det ikke så godt med passagertallet på ruten.
Det fortæller Air Greenlands kommercielle direktør, Christian Keldsen, til CBC Canada.
- Salgstallene er ikke så gode, som de plejede. Vi vil fortsætte operationen, men vi har ikke set de salgstal, vi forventer, endnu, forklarer Keldsen.
Det ikke optimale passagertal skyldes ifølge ham, at der ikke har været den efterspørgsel fra folk fra råstofbranchen, som Air Greenland håbede på, da sommerruten blev indviet i juni 2012.
Læs: Air Greenland udvider Iqaluit-flyvninger
Læs: Nunavut-rute skal hjælpe råstofbranchen
Sæsonen for Nuuk-Iqaluit-ruten er allerede blevet forkortet fra september til august. Hver mandag og fredag er der returflyvning.