Nunavut
Nunavut-organisationer besøger Grønland
Samarbejdet mellem Nunavut og Grønland skal styrkes
Fra i morgen tirsdag besøger Inuit-organisationerne Nunavut Tunngavik Inc (NTI) samt Qikiqtani Inuit Association (QIA) Nuuk. Besøget varer til fredag. Det oplyser selvstyret i en pressemeddelelse.
Formålet med besøget er at styrke det allerede eksisterende samarbejde mellem Nunavut og Grønland, diskutere arktisk udvikling og fremme af Inuit-kulturliv.
NTI repræsenterer Inuit-befolkningen i Nunavut og varetager Nunavut Inuit interesser indenfor økonomiske, sociale og kulturelle forhold, som det fremgår i Nunavut Land Claims Agreement Act.
Qikiqtani Inuit Association (QIA) varetager 14.000 Baffin-Inuits interesser.
Delegationen vil være ledet af NTIs formand Cathy Towtongie samt QIAs formand Larry Audlaluk.
Under besøget skal organisationerne blandt andet mødes med formanden for Naalakkersuisut Aleqa Hammond, medlem af Naalakkersuisut for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq, medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer Jens-Erik Kirkegaard og medlem af Naalakkersuisut for Sundhed og Infrastruktur Steen Lynge.