Sydgrønland

Nunaminerals jagter guld

Mineralefterforskningsselskabet har startet opfølgende boringer i Vagar-guldprojektet

Nunaminerals-direktør Ole Christiansen glæder sig over, at mineralefterforskningsselskabet har startet opfølgende boringer i Vagar-guldprojektet.
Offentliggjort

- Nunaminerals kan med glæde meddele, at selskabet påbegynder opfølgende boringer i selskabets Vagar-guldprospekt i Sydgrønland.

Sådan skriver det delvist selvstyreejede mineralefterforskningsselskab Nunaminerals i en fondsbørsmeddelelse.

Dette års arbejde vil bygge videre på det guldfund, som selskabet havde i 2012 i granitiske bjergarter hørende til det sydlige randområde af Julianehåb-batoliten.

I 2012 fandt Nunaminerals guld i området, og det er dette fund, der nu følges op på.

- Vores arbejdsprogram i 2013 er designet til yderligere at teste ressource-potentialet og den strukturelle kontrol i fundzonen i Amphibolite Ridge. Vi vil samtidig fortsætte overfladeefterforskningen for at søge yderligere ressource-potentiale inden for det bredere Amphibolite Ridge område samt i andre områder inden for selskabets Vagar- og Hugin-licenser, skriver Nunaminerals-direktør Ole Christiansen.

Powered by Labrador CMS