råstoffer
NunaMinerals fortsat på pengejagt
NunaMinerals' bestyrelse forventer fortsat et negativt driftsresultat på mellem 5 og 10 millioner kroner for 2014
Som NunaMinerals offentliggjorde i starten af juli, har Greenland Holding lånt 2,5 millioner kroner til mineralefterforskningsselskabet, som har hårdt brug for penge.
Nu har bestyrelsen i NunaMinerals A/S behandlet og godkendt regnskabet for perioden 1. januar til 30. juni 2014.
- Der er stadig usikkerhed omkring selskabets evne til at opnå den nødvendige mellemfinansiering for at kunne gennemføre en kapitaltilførsel, men selskabet er i fortsat forhandling med interessenter og investorer omkring en sikring af kortsigtet likviditet samt en kapitaltilførsel for at være i stand til at videreføre den fortsatte efterforskning på NunaMinerals' Vagar-guldprojekt, fremgår det blandt andet af halvårsrapporten.
Læs: Presset NunaMinerals optager millionlån
Det fremgår endvidere, at bestyrelsesformand Birk Bovaird og administrerende direktør Ole Christiansen samt resten af NunaMinerals' bestyrelse fortsat forventer et negativt driftsresultat (EBITDA) på mellem 5 og 10 millioner kroner for 2014 (se faktaboks).
Læs: NunaMinerals kører på pumperne
Læs: Bundlinjen glimter rødt hos grønlandske guldgravere
Det delvist selvstyreejede mineralefterforskningsselskab NunaMinerals A/S er Grønlands førende selskab inden for efterforskning efter guld-, ædel- og strategiske metaller.
Læs NunaMinerals' halvårsrapport for perioden 1. januar til 30. juni 2014 til højre for artiklen