se billeder

Nu starter stort oprydningsarbejde

Kæmpe bunker skrot, der har hobet sig op gennem årtier præger landskabet omkring lufthavnen i Kulusuk. Nu skal dumpen ryddes, lyder det fra Mittarfeqarfiit

Dumpene i s lufthavn i Kulusuk skal ryddes, og jern og andre metaller skal genanvendes i Europa eller USA Mittarfeqarfiit
Oprydningen har længe stået højt på dagsordenen hos lufthavnschef i Kulusuk Torben Larsen
Lufthavnen i Kulusuk
Oprydningen har længe stået højt på dagsordenen hos lufthavnschef i Kulusuk Torben Larsen MittarfeqarfiitLufthavnen i Kulusuk MittarfeqarfiitDumpene i Mittarfeqarfiits lufthavn i Kulusuk skal ryddes, og jern og andre metaller skal genanvendes i Europa eller USA MittarfeqarfiitOprydningen har længe stået højt på dagsordenen hos lufthavnschef i Kulusuk Torben Larsen MittarfeqarfiitLufthavnen i Kulusuk MittarfeqarfiitDumpene i Mittarfeqarfiits lufthavn i Kulusuk skal ryddes, og jern og andre metaller skal genanvendes i Europa eller USA MittarfeqarfiitOprydningen har længe stået højt på dagsordenen hos lufthavnschef i Kulusuk Torben Larsen Mittarfeqarfiit
Offentliggjort

I løbet af 2014 begynder et af Grønlands største oprydningsarbejder.

Dumpene i Mittarfeqarfiits lufthavn i Kulusuk skal ryddes, og jern og andre metaller skal genanvendes i Europa eller USA. Oprydningen har længe stået højt på dagsordenen hos lufthavnschef i Kulusuk Torben Larsen.

- Lossepladser er desværre noget af det første, man ser, når man ankommer til Grønland. Det undrer vores gæster og turister, at der skal være så store bunker affald midt ude i den smukke natur. Heldigvis kan vi nu vende udviklingen og endelig få fjernet skrottet, siger han

- Når det kan lade sig gøre at begynde rydning af dumpene i Kulusuk, så skyldes det en kombination af et meget stærkt ønske fra Mittarfeqarfiit og lokale ildsjæle, men også at jernprisen netop nu topper.

Priser for skrotjern er fordelagtige
- Priser for skrotjern er faktisk så høj, at det kan svare sig for et skrotfirma at hente skrottet, uden det koster Mittarfeqarfiit noget. For blot få år siden ville det have kostet flere hundrede kroner pr. ton at komme af med jernskrot, forklarer Torben Larsen.

- Miljøet og turismen får et løft, og vi kommer af med årtiers affald, som ellers ville have kostet os mange penge at få ryddet op i. Samtidig får vi indsamlet værdifuld viden om håndtering af skrot i Arktis. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i Mittarfeqarfiit glæder os meget over at kunne gøre noget positivt for vores omgivelser efter så mange år uden mulighed for at kunne rydde op, siger kommunikationschef i Mittarfeqarfiit, Hans Henrik Lichtenberg.

Det er det danske skrotfirma Johnswell, der netop har fået tilladelse fra Departement for Sundhed og Infrastruktur til at hente jernskrot i Kulusuk og fragte det til forarbejdning i Polen, USA eller Storbritannien. Repræsentanter fra Johnswell forventer at ankomme til Kulusuk i denne uge for at beregne de præcise mængder skrot. Umiddelbart mener virksomheden, at der er tale om en mere end 500 tons jernskrot og derudover cirka 200 tons jern i form af udtjente køretøjer.

Powered by Labrador CMS