Rapporter
Nu åbnes der igen for narhvalsfangsten
Narhvalfangsten i Kangaatsiaq, Ilulissat og Qasigiannguit er blevet genåbnet. Det sker efter, at departementet har modtaget fangstrapporteringer
Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug modtog mandag korrekte fangstrapporteringer fra forvaltningsområde Kangaatsiaq, Ilulissat og Qasigiannguit. Derfor åbnes der øjeblikkeligt for narhvalfangst i de nævnte forvaltningsområder.
Departementet afventer dog stadig at få fangstrapporteringer fra Aasiaat, Uummannaq og Qeqertarsuaq.
Læs også: Narhvals-kvoten er overskredet - licenser erklæres ugyldige
Når de har meddelt Departementet om korrekte fangstrapporteringer, vil der være melding om åbning af narhvalfangst, skriver departemenet
Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug meddelte fredag, at narhvalsfangsten skal stoppes øjeblikkeligt på grund af manglende fangstrapporteringer i forvaltningsområdet Disko Bugten og Uummannaq.