Nepotisme ødelægger drøm om selvstændighed

Nepotisme vil komme til udtryk, når Air Greenland holder generalforsamling torsdag den 3. april, siger Air Greenlands direktør Michael Binzer til Berlingske Tidende.

Air Greenlands direktør taler åbent om nepotisme i Grønland i et interview med Berlingske Tidende.
Offentliggjort

Politisk valgte bestyrelsesmedlemmer i hjemmestyre-ejede virksomheder er afhængige af hvilke landsstyrekoalition, der styrer Grønland. Og det vil komme atter til udtryk, når Air Greenland holder generalforsamling torsdag den 3. april.

– Der er meget debat om Grønlands fremtid og udvidet selvstyre eller ligefrem selvstændighed. Men hvis Grønland skal have en fremtid som selvstændigt land, så kræver det, at der er medarbejdere med de rigtige kompetencer til de rigtige stillinger. Det nytter ikke noget, at politisk tilhørsforhold er afgørende for at få de rigtige stillinger, siger Michael Binzer til Berlingske Tidende.

Binzers udtalelse kommer samtidig med at den private organisationTransparency International, der bekæmper korruption i hele verden, vil nu ifølge Berlingske Tidende undersøge omfanget af nepotisme og korruption i Grønland.

Transparency International vil holde et åbent møde i Det grønlandske hus i København den 23. april.

Powered by Labrador CMS