I et interview med det britiske medie Financial Times siger
Naalakkersuisoq for erhverv og råstoffer, Naaja H. Nathanielsen (IA), at
Grønland vil udvikle og diversificere erhvervssektoren og det forudsætter
investeringer udefra.
Og adspurgt om sådanne investeringer kunne komme fra Kina,
svarer hun, at Grønland gerne vil indgå i partnerskaber med europæiske og
amerikanske partnere. ”Men hvis de ikke melder sig på banen, så tror jeg, at vi
må kigge andre steder hen”.
I et interview med det britiske medie Financial Times siger
Naalakkersuisoq for erhverv og råstoffer, Naaja H. Nathanielsen (IA), at
Grønland vil udvikle og diversificere erhvervssektoren og det forudsætter
investeringer udefra.
Og adspurgt om sådanne investeringer kunne komme fra Kina,
svarer hun, at Grønland gerne vil indgå i partnerskaber med europæiske og
amerikanske partnere. ”Men hvis de ikke melder sig på banen, så tror jeg, at vi
må kigge andre steder hen”.
Kina er en rød klud for USA
Den kommentar er efterfølgende taget op af flere danske medier, og fik ifølge
Sermitsiaq nogle kilder i udenrigsministeriet til at udtrykke bekymring for, om
Grønland nu øger samarbejdet med Kina, hvilket formentlig vil provokere den
amerikanske præsident yderligere.
Til Sermitsiaq har forsker ved forsvarsakademiet, Camilla Tenna Nørup Sørensen,
for nyligt sagt, at Grønland skal passe på med at trække Kina ind i
argumentationen over for USA. ”For hvis der er noget, der kan mobilisere og
forene amerikanerne, så er det frygten for, at Kina får en større
tilstedeværelse og indflydelse i Arktis og generelt i USA’s nærområde”.
Med andre ord så er Kina en rød
klud for USA, og derfor er det ifølge eksperten uklogt at gå ud og sige, at man
gerne vil styrke handelsrelationerne til Kina på et tidspunkt, hvor USA har
opmærksomheden rettet mod Grønland.
Mange interesser på spil
Foreholdt disse udsagn siger Naaja H. Nathanielsen til Sermitsiaq, at der
åbenlyst er mange interesser på spil, og at alle har en holdning til, hvad
Grønland bør mene og gøre, ”men at få tager udgangspunkt i, hvad Nuuk mener, og
hvad Grønland har brug for.”
– Det er vigtigt for mig at sige, at vi er rigtig glade for den eksport vi
har til Kina. Den eksport udgør en meget stor del af vores økonomi. Samtidig
ser jeg ikke nogen interesser fra kinesisk side i at ville investere i
Grønland.
Ingen interesse fra Kina
Naaja H. Nathanielsen henviser til, at kun to råstofselskaber med licenser i
Grønland har kinesiske medejere; nemlig London Mining og Greenland Minerals
(Energy Transition Minerals), der begge er i gang med at føre retssager mod
selvstyret.
– Jeg ser altså ikke nogen stor og stærk repræsentation af kinesiske
råstofinteresser i Grønland. Og jeg ser den heller ikke i resten af
erhvervslivet. Man skal dertil huske på, at vi er i gang med at lave en
investeringsscreeningslov, som forventes i høring umiddelbart efter
sommerferien. Investeringsscreeningsloven vil have fokus på enkeltinvesteringer
i forhold til om de er hensigtsmæssige eller ej under nogle bestemte
forudsætninger. Ved siden af screeningsloven har vi vores udenrigs- sikkerheds-
og forsvarspolitiske strategi 2024-33, hvor der allerede står, at vi gerne vil
tiltrække investeringer fra ligesindede lande, siger Naaja H. Nathanielsen.
Relationen til USA
I strategien, der blev præsenteret i februar 2024, er der udtrykt et stort
ønske om at øge samarbejdet med USA herunder inden for handel, transport,
infrastruktur, uddannelse, forskning, turisme, mineraler, sundhed, klima og så
videre.
Siden er relationen til USA kølnet i takt med udmeldingerne fra den amerikanske
præsident Donald Trump om, at USA skal kontrollere og eje Grønland.
– Relationen til USA er svær lige nu som følge af retorikken om at ville
kontrollere og eje Grønland. Det skaber misstemning i vores indbyrdes relation.
Men vi håber da stadigvæk, at ligesindede partnere udover EU og Danmark også
består af USA, og at de vil investere og samarbejde med os, siger Naaja H.
Nathanielsen, der også påpeger, at Kina hverken udviser interesse for eller kan
komme i betragtning i forhold til investeringer i Grønlands kritiske
infrastruktur.
Forholdet til EU
– Kritisk infrastruktur skal vi selv eje. Så Kina eller andre kommer ikke til
at bygge og eje lufthavne, havne og veje her i Grønland. Og i forhold til
fiskeriet og turismen, så ser jeg heller ikke en kommende kinesisk
tilstedeværelse her, blandt andet på grund af den gældende lovgivning. Og derfor
koketterer jeg måske en smule over, at alle er så optagede af, hvad Grønland
gør i forhold til Kina, samtidig med, at resten af verden lystigt handler med
Kina. Her er vi tilbage til de mange interesser, der er på spil, siger Naaja H.
Nathanielsen, der hellere vil bruge krudtet på at jagte de muligheder, der er i
EU i forhold til investeringer indenfor råstofområdet.
– Vi kan ikke lade os drive af frygt for, hvordan nogle udmeldinger her
fra Grønland opfattes i USA. Det står fast, at vi er en amerikansk allieret
partner, og vi står ved den vestlige alliance og det har været vores
hovedbudskab de sidste måneder. Og så bør alle huske, inklusive verdens medier,
at når vi taler om andre lande og regioner uden for Danmark, USA eller EU, så
er Kina ikke det eneste land, der refereres til. Verden består af andre lande
og regioner, som vi kan udvikle relationer til. EU er selvfølgeligt en oplagt
partner på mange områder, og jeg håber da også, at USA erkender, at de kan opnå
meget af det, de gerne vil i Grønland uden brug af trusler og magt.
