Næste skridt må være flatrate

Efter dagens positive nyhed fra Tele om mere internet-data må næste skridt være flatrate

Tele-post sætter Miiti Lynge på plads. Selskabet tager afstand fra hendes påstand om at forskelsbehandle ansøgere til virksomheden. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Tele har netop meddelt, at nogle af selskabets kunder får mere internet for samme penge.

Helt konkret betyder det, at kunder med enten et Bredbånd Gold- eller et Bredbånd Premium-abonnement per 1. februar får mere internet for samme penge.

Abonnementspriserne på de to bredbåndspakker vil stadig være den samme, men de antal GB, man får for prisen, øges.

Ingen flere prissænkninger foreløbig
- Vi undersøger altid mulighederne for prisnedsættelser og nedsætter priserne løbende. Da vi nu er på et liberaliseret marked, kan vi ikke længere være så åbne om de planer, vi har i fremtiden, siger Teles kommunikationschef, Sæunn L. Nolsøe, der på nuværende tidspunkt heller ikke kan sige, hvad prissænkningerne vil betyde for selskabets indtjening og omsætning.

Læs "Endelig får vi billigere internet"

- Det er svært at vurdere, hvad prisreduktionen på de to internetabonnementer vil betyde på sigt. Vi forventer i første omgang, at omsætningen falder, fordi vi forventer, at færre kunder får forbrug udover den inkluderede mængde i deres abonnement, som nu er blevet 2-3 gange større. Omkring 40 procent af vores kunder får glæde af denne prisnedsættelse. Hvis vi kigger på den sidste prisnedsættelse på bredbånd, mistede vi en del omsætning. Dengang kom omsætningen aldrig op på samme niveau igen, forklarer Sæunn L. Nolsøe.

- Hvornår kommer der flatrate?

- Det kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt, men når det kommer, vil vi ikke tøve med at fortælle om det, siger Sæunn L. Nolsøe.

Powered by Labrador CMS