Naalakkersuisut ryster aktiemarkedet

Olieselskabet Cairn Energys aktier mærkede straks, at Naalakkersuisut har givet grønt lys til prøveboringerne nær Diskoøen.

Naalakkersuisuts godkendelse af prøveboringerne fik Cairn Energys aktie er stige med 1,8 procent. Foto: Sermitsiaq
Offentliggjort

På et ellers trægt aktiemarked i løbet af hele onsdag, har olieselskabet Cairn Energys aktie skilt sig positivt ud.

Allerede fra morgenstunden higrede investorerne i stigende grad efter den.

Tiltrækningskraften skyldes, at Naalakkersuisut dagen før havde givet grønt lys til, at de skotske oliejægere kan foretage prøveboringer i havet nær Diskoøen.

Udmeldingen betyder, Cairn Energys aktie er steget med 1,8 procent. Har du f.eks. ejet for 1000 kroner aktier medfører stigningen, at aktien på én dag er blevet 10,8 kroner mere værd.

Opturen skal desuden ses i sammenligning med, at aktiemarkedet har været præget af nedgang. Blandt andet faldt det samlede C20-indeks med 0,5 procent i samme tidsrum, som Cairn Energys aktie altså steg med 1,8 procent. C20-indekset er et prisindeks over de 20 mest omsatte aktier på Københavns Fondsbørs bl.a. A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg og Novo Nordisk.

Når de første resultater af Cairn Energys prøveboringer bliver offentliggjort, vil aktien atter reagere – enten positivt eller negativt afhængig af, om selskabet er nærmere det sorte guld.

Hidtil har Cairn Energy spenderet tre år og ifølge BBC News mere end 809 millioner kroner til at vurdere potentialet for et grønlandsk olieeventyr.

Powered by Labrador CMS