Naalakkersuisut går stik imod rapport

Naalakkersuisut går med den foreslåede ændring af fiskeriloven den stik modsatte vej med rejefiskeriet end almindelige økonomiske principper foreskriver.

Det skriver avisen AG.

Sådan lyder det fra fiskeriøkonomen Max Nielsen, som er hovedforfatter på den grundige analyse af værdikæderne for grønlandske fiskeprodukter, der blev bestilt af Grønlands Statistik og som AG omtalte i april.

Kortsigtet beskæftigelse

- Du får på kort sigt lidt mere beskæftigelse ud af det, og det kan jo være vigtigt. Men på lang sigt får du en negativ effekt på økonomien, rejers bidrag til bruttonationalproduktet og indtægter på rejeafgifter, siger fiskeriøkonomen.

Konklusionen i hans analyse tidligere på året var entydig: Såfremt rejesektoren skal bidrage så meget den kan til velfærden i det grønlandske samfund, skal rejefiskeriet koncentreres på færre hænder, grænsen mellem havgående og kystnært fiskeri skal ophæves og mest muligt eksporteres uforarbejdet. Skalrejer giver nemlig mest profit.

Øvelsen vil koste omkring 430 arbejdspladser i Grønland, men til gengæld bidrage med op til en million kroner i merindtægt per fritstillet, lød det i analysen.

Modsat strategi

Strategien er den stik modsatte i Naalakkersuisuts lovforslag. Her vil Naalakkersuisut i stedet sikre arbejdspladser i rejefiskeri og rejefabrikker på land ved at tage kvoter fra de store fartøjer. Kystfiskeriet skal fremover have lovkrav på 50 procent af rejekvoterne, mod 43 procent nu. Samtidig skal tidsubegrænsede licenser kunne trækkes tilbage med fem års varsel.

Læs hele interviewet med økonomen i AG, som du kan få digital adgang til herunder. Avisen har også et stort interview med Royal Greenlands direktør Mikael Thinghus, der ikke forstår den nye fiskerilov.