Naalakkersuisoq: Jeg er ikke enig med Jørgen Wæver

Mens forhandlingerne om de nye trafik-servicekontrakter for Sydgrønland er i fuld gang, og samfundsdebatten raser, har naalakkersuisoq for infrastruktur Steen Lynge fra Atassut holdt sig på afstand, hvis man ser bort fra, at han i en pressemeddelelse har gjort opmærksom på, at forhandlingerne stadig er i gang, og at der flere steder i Sydgrønland er mulighed for, at transporten kan løses via kombineret sejlads og helikoptertrafik.

Især Atassuts og Lynges ageren bliver dog nu kraftigt kritiseret af medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit Aqqaluaq B. Egede.

- Det kan ikke accepteres, at 30 arbejdspladser nedlægges i Sydgrønland. Naalakkersuisut er som sædvanligt gået i skjul uden at forklare sig. Hvor er Siumuts Inatsisartut-gruppe? Hvor er Atassut? Atassut hører man aldrig fra. De opfører sig, som om de vil fralægge sig al ansvar og er ikke synlig i pressen. De udgør jo en del af koalitionen, sidder i Inatsisartut, er medansvarlig og udgør således baggrundsstøtten for alt det, der foregår - men kommer aldrig med en forklaring, harcelerer Aqqaluaq B. Egede.

Læs: Sten Lynge om ny trafikstruktur i syd: Intet er afgjort

Læs: Politikerne i syd forventer bedre og billigere trafikforhold

- Steen Lynge, hvad siger du som politisk ansvarlig for landets infrastruktur til kritikken fra Aqqaluaq B. Egede?

- Jeg er ikke enig i kritikken, da der ikke er noget konkret at sige om indholdet af servicekontrakterne, fordi der stadigvæk ikke er indgået aftaler om dem. Målet med forhandlingerne er at få så meget trafik som muligt for pengene.

Læs: Sydgrønlændere demonstrerer mod ringere beflyvning

- Hvad er dine planer med hensyn til trafik-servicekontrakterne i Sydgrønland på henholdsvis kort og lang sigt?

- Det, der gælder specielt for Sydgrønland, er, at der på efterårssamlingen skal behandles et punkt, der vedrører en beslutning, om der skal bygges en landingsbane i Qaqortoq. Det kræver, at en kommende servicekontrakt naturligvis må afspejle, at der i 2018 kan være en landingsbane, der kommer til at ændre personbefordringen. Det vil sige, at servicekontrakten vedrørende Sydgrønland nødvendigvis må have en bestemmelse, der har en tidsbegrænset varighed til 2018, eventuelt med mulighed for at blive forlænget.

- På kort sigt er målet dog at skabe mest mulig trafik for pengene.

Læs: Air Greenland fyrer 30 ansatte

- Hvad siger du til, at Air Greenland har fyret 30 medarbejdere?

- Jeg mener ikke, at politikere kan eller skal blande sig i, hvordan et selskab tilpasser sig en eventuel kommende situation. Det ville have været ønskeligt, at forhandlingerne af servicekontrakterne allerede var på plads, men det skyldes blandt andet, at alle interessenter, herunder kommuner, har været inddraget ved udarbejdelse af grundlaget til servicekontrakterne, forklarer Steen Lynge.

- Er det Naalakkersuisuts ansvar, at Air Greenland har følt sig nødsaget til at fyre de 30 medarbejdere?

- Nej, det er suverænt virksomhedens ansvar at tilpasse sig deres eventuelt kommende opgaver, og det indeholder blandt andet at ansætte og afskedige personale. Jeg mener dog ikke, at Air Greenlands nuværende situation nødvendigvis afspejler selskabets kommende opgaver, fordi der ikke er besluttet noget endnu.

Læs: Wæver til Air Greenland: Uacceptabelt

- Jørgen Wæver Johansen, Siumut-borgmester i Kommune Kujalleq, har sagt, at Air Greenland tager sine medarbejdere som 'gidsler'. Er du enig med ham?

- Jeg er ikke enig med Jørgen Wæver, fordi Air Greenlands reaktion er efter min opfattelse udtryk for, at selskabet forholder sig til en situation, som de i sidste ende kan komme ud i, nemlig at der bliver en kombineret personbefordring, der igen gør, at der ikke er behov for så mange ansatte. Samtidig skal det siges, at hvis en kombineret løsning vælges, vil det betyde, at der bliver behov for mere personale ved personbefordringen via søvejen.

- Hvornår forventer du, at de nye servicekontrakter er på plads?

- Jeg håber på, at servicekontrakterne kan forelægges til Naalakkersuisut til behandling og herefter til endelig godkendelse hos Inatsisartuts finans- og skatteudvalg i løbet af cirka to uger. Det er nemlig Inatsisartut, der har det sidste ord at skulle have sagt i sagen, siger naalakkersuisoq for infrastruktur Steen Lynge.