råstoffer

Mød de centrale personer i råstoferhvervet

Sermitsiaq.AG giver nu interesserede, nysgerrige og kritikere mulighed for at debatere råstoffer med Nunaminerals Ole Christiansen, GMEs John Mair og SIKs Ludvig Larsen

John Mair, administrerende direktør, CEO, Greenland Minerals and Energy
Det er nødvendigt med investeringer i råstoffer for at skabe økonomisk vækst, men hvordan skal det ske? - John Mair fra GME Ltd. i Australien vil mandag fortælle om mulighederne på Kuannersuit (Kvanefjeldet) ved Narsaq
Offentliggjort

Kommune Kujalleq skal udarbejde et nødbudget, BNP for hele landet er kraftigt faldende, der fyres folk i Kommuneqarfik Sermersooq, vi har ikke råd til at give de unge, som ikke får en uddannelse, en chance og den nødvendige hjælp til at komme videre i livet. Arbejdsløsheden er alt for høj, selv om det seneste månedstal viser en lille forbedring i forhold til samme måned sidste år. Økonomisk Råd har for længst tændt de røde advarselslamper. Men hvordan skal vi skabe den økonomisk vækst, som kan finansiere den levestandard, vi har i dag, og sikre bedre levevilkår i morgen?

Det er kun et svar, og det er at Grønland skal være et mineland.

I dagens Grønland er der alt for mange, som har brug for hjælp for at komme videre i livet. Mange lever på eksistensminimum. Vor infrastruktur har brug massive tilskud, hvis vi skal kunne binde landet ordentligt sammen, unge og gamle har brug for hjælp fra det offentlige. Det har vi ikke råd til i dag. Derfor er vi nødt til at sikre, at erhvervslivet får vækst og kan øge lagkagen. Denne vækst skal komme fra råstofferne.

Fiskeriet er for nedadgående, turismen falder og byggeriet er gået i stå. Den politiske situation er ustabil og usikker. Ingen af politikerne kan skabe flertal for en råstofpolitik. Det viste KNRs debat forleden med al tydelighed. Så vi står i en rigtig svær situation.

Derfor har Mediehuset Sermitsiaq.AG bedt nogle af de centrale personer i råstofindustrien i Grønland om at give deres svar på, hvad der skal til for, at råstofferne kan være med til at skabe ny økonomisk vækst i Grønland.

Råstofloven fastsætter, at man ikke kan sige ja til råstofudvinding, som er miljømæssig og sundhedsmæssig farlig for omgivelserne.

Det betyder, at de industrier, der kommer, skal opfylde dette krav. Men kan udvinding af sjældne jordarter med uran og flour som biprodukter sikre, at dette krav opfyldes.

På borgermødet mandag i Nuuk vil Nunaminerals Ole Christiansen fortælle om, hvad vi som samfund skal gøre for at få investeringer i råstofudvikling. Det vigtigste er, at vi kommer i gang, og at Grønland bliver et mineland. GME's John Mair fra Australien vil fortælle, hvad minen på Kuannersuit (Kvanefjeldet) skal producere, og hvad det vil betyde for lokalsamfundet. Og Ludvig Larsen fra SIK vil tale om brugen af lokal og udenlandsk arbejdskraft i forbindelse med mineprojekter.

Mødet finder sted i Katuaq klokken 16.30.

Powered by Labrador CMS