Mindre power i alternativ vandkraft-satsning

En investering i et vandkraftværk i Kangerluarsuk ved Maniitsoq vil langt fra kunne levere samme mængde energi, som der er potentiale i ved vandkraftprojektet ved Aasiaat og Qasigiannguit.

Kalistat Lund oplyser, at det vil tage to til seks år at bringe et eventuelt Maniitsoq-vandkraftprojekt på samme stadie som planen med Aasiaat og Qasigiannguit.
Offentliggjort

Atassuts Siverth K. Heilmann mener, at det er vigtigt at se på alternative vandkraftanlæg, før man kaster sig ud i en enorm samfundsmæssig investering i vandkraftprojektet ved Aasiaat og Qasigiannguit.

Af et paragraf 37 svar viser det sig imidlertid, at de to bynære vandkraftpotentialer ved Maniitsoq, som kan benyttes alene eller i kombination vil koste et sted mellem 490 og 620 millioner kroner, hvilket kan give en energiproduktion på 50 GWh/år, hvis man kombinerer det øvre og nedre afstrømning, der hver især er vurderet til at kunne levere 20 GWh/år.

Det er næsten halvt så meget som potentialet i Aasiaat og Qasigiannguiet-projektet. Energitallene fra vedrørende Maniitsoq skal dog tages med et gran salt, da der er ”behov for yderligere hydrologiske målinger for at opnå et revisende billede af potentialet”, bliver det oplyst.

Potenitale på 94 GWh/år

- Vandkraftpotentialet Kuussuup Tasia til forsyning af Qasigiannguit og Aasiaat er i det nuværende dispositionsforslag udlagt til at have en kapacitet på 15-21 MW. Potentialet Kuussuup Tasia er vurderet til at kunne levere 94 GWh/år.

Vedrørende et eventuelt Maniitsoq-projekt oplyser naalakkersuisoq for energi Kalistat Lund, at der vil gå mellem to og seks år, før man har gennemført de nødvendige beregninger, der kan bringe et eventuelt Maniitsoq-projekt på samme stadie, som planen med Qasigiannguit og Aasiaat.

- Nukissiorfiit gør opmærksom på, at det eksisterende materiale ikke kan danne grundlag for et udbud, og at der skal foretages yderligere forundersøgelser mv., oplyser Kalistat Lund i svaret, der blev udarbejdet den 2. juni, men først gjort offentlig tilgængelig den 26. juli på Inatsisartuts hjemmeside.

Powered by Labrador CMS