Massivt ja til overenskomst

Godt 95 procent af medlemmerne i Sygeplejerskernes fagforening PK har stemt ja til en ny overenskomst, erfarer Sermitsiaq.

Offentliggjort

Aftalen kom på plads med hjemmestyret i marts måned efter en serie langvarige forhandlinger. Forliget betød blandt andet lønstigninger på cirka 11 procent til en række ansatte i sundhedsvæsenet.

Ud over sygeplejerskerne har blandt andre fysio- og ergoterapeuter, økonomaer og jordmødre fået del i de store lønstigninger. Faggrupperne er medlemmer af forhandlingsorganisationen Sundhedskartellet, der har forhandlet aftalerne på plads.

Powered by Labrador CMS