Masanti og Rambøll indgår samarbejde

De to rådgivende ingeniørfirmaer vurderer, at større rådgivningsopgaver dermed kan foregå i Grønland.

Med samarbejdet behøver rådgivning til større anlægsopgaver ikke at blive udført af selskaber uden for Grønland, mener Rambøll og Masanti. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Et nyt samarbejde mellem Masanti A/S og Rambøll Grønland A/S skal sikre, at grønlandske virksomheder kan få rådgivning og hjælp ved større anlægsprojekter, og nævner som eksempel opførelsen af et aluminiumsværk.

Virksomhederne peger på, at de til sammen har et rådgivningsteam med op mod 50 medarbejdere i Grønland.

– Der vil derved blive mulighed for i meget stor udstrækning, at få udført rådgivnings- og konsulentopgaverne indenfor Grønlands grænser og dermed en sikring af opsamling og bevaring af viden og erfaring i Grønland, skriver Masanti og Rambøll i en fælles pressemeddelelse.

Samarbejdet ledes af Knud Tetzschner/Masanti og Jørn Hansen/Rambøll, som begge anfører, at de har mangeårige rådgivningsopgaver bag sig i Grønland. De har for eksempel være dybt involveret i de syv regionale landingsbaner, hvor hovedparten af rådgivningen skete i Grønland.

Powered by Labrador CMS