Markant stigning af fiskerilicenser

Licenshavere til fiskeri med fiskefartøjer og joller er steget fra 2.200 i 2013 til 2.800 i år, det er en stigning på 600 licenshavere.

Licenserne til fiskeri efter hellefisk i det såkaldte område 46, som dækker hele Grønland, undtagen strækningen fra Qasigiannguit til Kullorsuaq, er steget kraftigst i de seneste to år, hvor der var 340 licenshavere for to år siden, og 634 i år. En stigning på 294 licenser. Licenserne gælder for ejere af fiskefartøjer og joller.

I forvaltningsområderne Diskobugten, Uummannaq og Upernavik, i det såkaldte område 47, er antallet af licenshavere også steget.

For to år siden havde jollefiskere 789 licens til at fiske, og i år er der 812 licenshavere. En stigning på 23 licenshavere.

Også flere torskefiskere
Fartøjs- og jolleejere, som har licens til fiskeri efter torsk i hele Grønland er også steget i de seneste to år, hvor der var 1.071 licenshavere i 2013 og 1.354 licenshavere i år - en stigning på 283.

- Der er landspolitikere og partier, som påberåber sig, at koalitionens klare målsætning er at sænke antallet af licenser til fiskeriet. De plejer blandt andet at fremhæve, at licenserne til fiskeriet er faldet drastisk i de seneste år, udtaler naalakkersuisoq for fiskeri, Karl-Kristian Kruse, Siumut.

- Tværtimod er antallet af licenshavere i de seneste to år steget, som departementet for fiskeri, fangst og landbrug kunne fremvise i slutningen af april måned, siger naalakkersuisoq for fiskeri.

- Jeg er virkelig glad for den positive udvikling, som er i tråd med vores fiskeripolitik, fortæller Karl-Kristian Kruse.

Han understreger samtidig, at koalitionens målsætning er at udstede flere fiskerilicenser.

Ifølge koalitionsaftalen skal udstedelser af fangstbeviser og fiskerilicenser i fremtiden foretages af kommunerne.