Mangel på dyrlæge skaber utryghed

Det er problematisk, at der ikke er en embedsdyrlæge i Sydgrønland. Det mener forkvinden for Fåreholdernes Fælles Organisation, der ikke er synderligt begejstret for planen om at lave en central veterinærmyndighed i Nuuk.

- Det er en tryghed i, at man har en dyrlæge i Qaqortoq, som man kender, siger forkvinde Elna Jensen.
Offentliggjort

Får, heste og køer samt familiedyr som hunde og katte.

Dem finder man i Sydgrønland, hvor landbruget, som er spredt langs de frodige fjorde, er en central del af selvopfattelsen. Men siden juni 2022 har der ikke været en embedsdyrlæge - og det er et problem.

Det mener Elna Jensen, forkvinde for Fåreholdernes Fælles Organisation.

Hun forklarer, at det skaber utryghed blandt fåreholderne.

- Vi har ikke nogen vagttelefon, som vi kan ringe til. Når vi skal give penicillin, så skal vi snakke med en dyrlæge først, men dyrene bliver ikke kun syge mellem klokken 8 og 16. Det er et problem.

Læmningen til foråret

Forkvinden oplyser, at det i dag fungerer således, at man skal ringe via Selvstyret i Nuuk. Det skulle man ikke i sommer. Der kunne man på alle døgnets 24 timer ringe til vagttelefonen og dyrlægen i Qaqortoq ved akutte tilfælde.

Elna Jensen er særligt bekymret for læmningen til foråret, hvor fåreholderne tager imod årets lam - og som det ser ud lige nu - uden mulighed for fysisk hjælp fra en dyrlæge.

- Der er som regel behov for, at vi kan kontakte en dyrlæge - nogle gange er der akut behov, at en dyrlæge møder op.

Hun forklarer mere generelt med henblik på sundhed og velfærd i dyrebestanden, at der også er behov for, at en dyrlæge kommer rundt på fåreholderstederne, og at kontakten med dyrlægen bliver holdt ved lige for eventuelle skavanker i besætningen.

En anden løsning

Den senest ansatte embedsdyrlæge i Sydgrønland rejste efter kort tid og efter omfattende rekrutteringsproblemer, arbejdes der nu på en plan om at lave en central veterinærmyndighed i Nuuk, hvorfra dyrlæger kan rejse ud i landet.

Sådan lyder det i et paragraf 37-svar af Karl Tobiassen, naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst. Men den løsning er ikke optimal, hvis man spørger Elna Jensen.

- Det er en tryghed i, at man har en dyrlæge i Qaqortoq, som man kender og som hurtigst muligt kan komme i en båd, specielt under lemningen i foråret og om sommeren.

Konsekvensen er ifølge forkvinden, at der skal aflives flere dyr. Hun peger selv på, at man bør begynde at kigge på dyrlæger uden for Danmark, og i stedet bør kigge på muligheden for at ansætte dyrlæger fra for eksempel Island, Norge og Tyskland.

- De har mange gode dyrlæger i Island, som er vant til forholdene her.

Powered by Labrador CMS