østgrønland

Mange ansøgere om at få udstedt en fiskerilicens efter torsk

Det er første gang, at departementet for fiskeri oplever, at så mange jollefiskere fra Tasiilaq-området, har søgt om at få udstedt en fiskerilicens

Arkivfoto
Offentliggjort

Ikke færre end 30 jollefiskere i Østgrønland, som har søgt om at få udstedt en fiskerilicens efter torsk, i den seneste tid, har fået blåstempling fra departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

Og det er første gang, at departementet har så mange ansøgere om at få udstedt en fiskerilicens.

Det meddeler selvstyret.

Forsøgsfiskeri
Der er i år oprettet kystnært forsøgsfiskeri i Østgrønland. I forbindelse med forsøgsfiskeriet er det en betingelse at fiskefartøjerne, der udøver forsøgsfiskeri i Østgrønland, skal indhandle fisk fra de lokale jollefiskere.

Jollefiskerne i Tasiilaq-området har derfor mulighed for at indhandle deres fangst til fartøjerne, der deltager i forsøgsfiskeriet samt til indhandlingsskibet Christian Høy, der også har indhandlingstilladelse i området, oplyser selvstyret.

Powered by Labrador CMS