råstoffer

Mål for samarbejde: Grønland skal eksportere uran

Dansk-grønlandsk samarbejdsgruppe om uran forventes at færdiggøre rapporten om fordele og ulemper ved eksport af uran i anden halvdel af 2014, oplyser statsminister Helle Thorning-Schmidt

Fra onsdagens pressemøde i Statsministeriet med statsminister Helle Thorning-Schmidt fra Socialdemokraterne og formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond fra Siumut
Offentliggjort

Danmark og Grønland arbejder sammen for at bane vejen for grønlandsk eksport af uran.

Det oplyste statsminister Helle Thorning-Schmidt fra Socialdemokraterne og formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond fra Siumut på et pressemøde onsdag på Christiansborg.

Men arbejdet er ikke gnidningsfrit.

Læs "Grønland optrapper strid om uran med Danmark"

Samarbejdet i den dansk-grønlandske samarbejdsgruppe med embedsmænd fra Justitsministeriet, Udenrigsministeriet, Statsministeriet samt Grønlands Selvstyre har ført til uenighed om, hvem der har det sidste ord ved en eventuel eksport af uran.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt anerkender uenighederne mellem Danmark og Grønland.

- Vi anerkender her, at vi ikke er enige om alting, men vi er tilfredse med de fremskridt, der har været, siger Helle Thorning-Schmidt og fortæller, at samarbejdsgruppen fortsætter, og at den skal bane vejen for et samarbejde mellem Grønland og Danmark i forbindelse med udvinding og eksport af uran.

- Vi skal finde et praktisk samarbejde om udvinding og eksport af uran. Det, vi er enige om, er, at hvis man skal eksportere og udvinde uran, skal det ske med de højeste internationale standarder, siger statsministeren.

Læs "Aleqa: Ny rapport om uran er uafhængig"

Læs "Blåstempling: Grønland kan eksportere uran"

Nødvendige indtægter
Formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond bekræfter uenigheden og oplyser, at det var specifikt Justitsministeriets udlægning af de bestilte konsulentrapporter, Grønland ikke kunne acceptere.

- Eftersom min regering har ophævet nultolerance-politikken over for uran og andre radioaktive mineraler ved mineraludvinding, må vi internt i rigsfællesskabet tage spørgsmålet med udenrigs- forsvars- og sikkerhedsaspekter, siger Aleqa Hammond.

- Om 20 år går min generation på pension, og det er det dobbelte antal pensionister i forhold til i dag, forudsiger formanden for Naalakkersuisut.

Dermed understreger Aleqa Hammond nødvendigheden af at få indtægter meget hurtigt til den grønlandske landskasse.

Powered by Labrador CMS