Grønland i Tivoli

Maik lancerer ny is i Tivoli

Ud over de kendte sorbet-is fra Greenland Ice, kan man nu også købe »lyskrydset«

Mirjam og Maik Carreto forsøder tilværelsen for gæsterne ved Grønland i Tivoli
Offentliggjort

Grønlands mest kendte ismand Maik Carretero har lanceret en ny is i forbindelse med, at virksomheden Greenland Ice sælger sine produkter ved Grønland i Tivoli.

Den nye isdessert er døbt lyskrydset.

– Det nye produkt består af tre slags sorbetis, den grønne frugtbombe-is i bunden, den orange icebomb i midten og den røde jordbæris i toppen. Præcis som et trafiklys, forklarer Maik Carretero.

Alle sorbetprodukterne er baserede på den grønlandske indlandsis, og det gør dessertisen unik.

Den nye is udgør sortimentet ved Grønland i Tivoli sammen med fem andre typer sorbet, jordbær, appelsin, blåbær, ice bomb og frugtbombe, der alle har været på markedet tidligere.

Iværksætteren tilføjer, at salget har været jævnbyrdigt, når det gælder de enkelte varianter.

– Men vi kunne naturligvis godt bruge noget bedre isvejr, påpeger Maik Carretero.

I 2008
Greenland Ice begyndte produktionen i Nuuk i 2008. Men det er første gang, at virksomheden er med ved Grønland i Tivoli.

I Greenland Ice-boden kan man også sende en hilsen fra Grønland i Tivoli, der kommer på Sermitsiaq.AG.

Maik Carretero trækker i tilgift lod blandt bidragene, og vinderen får en stor portion is, 4 x 5 portioner sorbetis, så der er til alle i familien.

Læs alle artiklerne om Grønland i Tivoli 2015

Powered by Labrador CMS