fødevarer
Madfestival - i år for børn
Det er vigtigt at spise sundt og lokalt, sagde Nikolaj Jeremiassen på et fødevaretræf i København
Nikolaj Jeremiassen (S), der er medlem af Naalakkersuisut for fiskeri, fangst og landbrug, var fredag til et såkaldt fødevaretopmøde i København.
Mødets formål var, at 'flere personer får bedre mad', og den danske minister for miljø og fødevarer, Esben Lunde Larsen (V), var vært for arrangementet, hvor cirka 100 internationale politikere, industrifolk og eksperter var med.
Se billeder: Grønlandske delikatesser i København
I en tale fortalte Nikolaj Jeremiassen, at der i anledning af børneåret her i Grønland vil blive arrangeret en madfestival for børn.
Fisk vigtigt
Den skal give børn mulighed for at lære om sund mad via aktiviteter og gøre dem nysgerrige på emnet.
Der vil være særligt fokus på fisk, kunne han også fortælle. I Grønland er vi særligt gode til at spise lokale kødprodukter, og det fremhævede Jeremiassen.
Læs: WWF: Jeremiassen blæser på biologernes anbefalinger
Spis lokalt
- Udfordringerne i verden i dag er, at vi absolut skal have en fisk eller en reje, der kommer fra den anden side af jorden, på grund af prisen, når de lokale råvarer ellers er af bedre kvalitet og sparer os for drivhusgasser, sagde naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug.
- Mit løsningsforslag er at agere lokalt og tænke globalt når det gælder fødevarer i alle sammenhænge, om det er til store køkkener eller til privat brug.