Lovforslag for småskalaaktører ændret på væsentlige punkter

Tirsdag førstebehandlede Inatsisartut den nye småskalalov, og i forhold til den version, der var i høring i eft eråret, så har myndighederne imødekommet råstofselskaberne på en række punkter. Loven vil for eksempel ikke gælde selskaber, der allerede har eft erforskningslicens i Grønland

Bluejay Mining, der blandt andet har eft erforskningslicens ved Disko-Nuussuaq, har kritiseret den nye småskalalov, der tilgodeser lokales adgang til at indsamle og bryde mineraler i eft erforskningsområder. Hvis loven vedtaget vil den dog kun gælde fremtidige eft erforskningslicenser, og ikke de eft erforskningstilladelser, der allerede er givet.

De store udenlandske råstofselskaber var meget bekymrede, da departementet for råstoffer sendte det første forslag til en ny småskalalov i høring i november 2023.

Hensigten med den nye småskalalov var at forbedre vilkårene for de lokale aktører, der i modsætning til råstofselskaberne var begejstrede for det første udkast til loven. Siden har departementet og råstofstyrelsen dog lyttet lidt mere til minebranchen og imødekommet råstofselskaberne på en række punkter.

Ekspropriation på tale 

ABONNENTER

Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser. 

Fremover vil historier som denne kræve abonnement.

God læselyst, og god fornøjelse.

Et af de væsentlige kritikpunkter fra selskaberne, der blandt andet talte Bluejay Mining, Anglo American, Amaroq Minerals, Energy Transition Minerals, Greenfield Exploration, Tanbreez, Hudson Resources og Resource 500 lød på, at det ville påvirke investorer negativt, hvis lokale skulle have mulighed for at bryde mineraler i et eksklusivt licensområde og dermed potentielt udtage nogle af de mineraler, som selskaberne efterforskede. Nogle selskaber anførte, at der kunne være tale om ekspropriation.

Den kritik har myndighederne imødekommet ved at skrive ind i forslaget, at den nye lov ikke gælder for efterforskningstilladelser, der allerede er meddelt.

Derudover at lokale alene må bryde mineraler, der er omfattet af en efterforskningstilladelse som biprodukt. Det vil fremadrettet sikre selskaber med efterforskningslicens en eksklusiv rettighed til de mineraler, der er omfattet af tilladelsen.

Ny lovgivning på råstofområdet

Naalakkersuisut igangsatte på forårssamlingen 2023 arbejdet med at modernisere og udvikle hele råstofområdet, hvilket har ført til en tredeling af loven. For det første vil den bestå af en minelov, der gælder forhold vedrørende almindelig minedrift . For det andet af en småskalalov om forhold vedrørende småskalatilladelser og udnytt else af mineraler til lokale bygge- og infrastrukturprojekter og endelig for det tredje den nuværende råstofl ov, der kun skal gælde for kulbrinter, gas og anvendelse af undergrunden til lagring. 

Det er loven vedrørende småskalaområdet, der var til førstebehandling i Inatsisartut tirsdag den 9. april 2024. Loven gælder dels enkeltpersoners indsamling og brydning af mineraler uden tilladelse, småskalaområdet og endelig udnytt else af grus, sten og lignende til brug som byggematerialer i Grønland.

Begrænsning i aktiviteter 

En anden ændring i lovforslaget i forhold til det udkast, der var i høring, er at efterforskningstilladelser som udgangspunkt alene vil komme til at dække industrielle mineraler – det vil sige alle mineraler undtagen radioaktive mineraler, kulbrinter, smykkesten og nogle nærmere bestemte samlermineraler.

Der er også indsat en begrænsning for lokales aktiviteter i et efterforskningslicensområde. Uden tilladelse må de ikke etablere skakter og gruber med en dybde på mere end 1 meter målt i forhold til terrænet. Derudover står der allerede i lovforslaget, at lokale alene må benytte håndholdte hjælpemidler uden tilladelse og heller ikke foretage sprængninger. Derudover er det præciseret i lovforslaget, at lokale er underlagt de samme krav til sikkerhed og sundhed som alle andre, og dertil at de skal overholde de almindelige miljøbeskyttelsesregler. Endelig er alle der udfører aktiviteter uden tilladelse erstatningsansvarlig og forsikringspligtig efter de almindelige regler.

Bekymring for sikkerhed 

Naalakkersuisut har også affejet en del af kritikpunkterne fra de udenlandske selskaber. For eksempel er der flere selskaber, der ønsker, at lokale aktører skal informere rettighedshaveren af en efterforskningslicens, inden de bevæger sig ind i et område af hensyn til sikkerhed. Men her påpeger Naalakkersuisut, at det ikke er forbudt at færdes eller opholde sig i områder omfattet af efterforskningstilladelser uanset hvilke aktiviteter, man udfører i området: 

”Det er alene aktiviteter vedrørende mineralefterforskning, der er forbeholdt rettighedshaveren. Det er for eksempel, under den eksisterende lovgivning, tilladt at indsamle løst-liggende mineraler i et efterforskningsområde, ligesom det er tilladt at gå på jagt eller vandretur i et efterforskningsområde. En efterforskningstilladelse giver ikke rettighedshaveren særlige beføjelser til at regulere adgang og aktiviteter i et område. En person, der udfører aktiviteter efter forslaget, vil ikke være i større fare end andre personer, der færdes i området.”

Omdømme og attraktivitet 

Naalakkersuisut har også ignoreret selskabernes bekymring for fremtidigt omdømme og attraktivitet blandt investorer som følge af lovforslaget.

”Naalakkersuisuts forslag om at give lokale adgang til at udføre aktiviteter i områder omfattet af efterforskningstilladelser er en prioritering, hvorefter man søger at tilgodese både mineselskaber og lokale, der ønsker at udnytte mineraler.” 

Det påpeges videre, at et af hovedformålene med forslaget netop er at liberalisere og simplificere enkeltpersoners adgang til at indsamle og bryde mineraler, hvilket blandt andet betyder mindre kontrol på området.

”Der vil derfor heller ikke blive krævet godkendelser og rapporteringer i forbindelse med lokale indsamling og brydning af mineraler uden tilladelse.”

Powered by Labrador CMS