Lovforslag for småskalaaktører
ændret på væsentlige punkter
Tirsdag førstebehandlede Inatsisartut den nye
småskalalov, og i forhold til den version, der var i høring
i eft eråret, så har myndighederne imødekommet
råstofselskaberne på en række punkter. Loven vil
for eksempel ikke gælde selskaber, der allerede har
eft erforskningslicens i Grønland
Bluejay Mining, der blandt andet har
eft erforskningslicens ved Disko-Nuussuaq,
har kritiseret den nye småskalalov, der
tilgodeser lokales adgang til at indsamle og
bryde mineraler i eft erforskningsområder.
Hvis loven vedtaget vil den dog kun gælde
fremtidige eft erforskningslicenser, og ikke
de eft erforskningstilladelser, der allerede er
givet.
Bluejay Mining
De store udenlandske råstofselskaber var meget bekymrede, da
departementet for råstoffer sendte det første forslag til en ny småskalalov i
høring i november 2023.
Hensigten med den nye småskalalov var at forbedre vilkårene
for de lokale aktører, der i modsætning til råstofselskaberne var begejstrede
for det første udkast til loven. Siden har departementet og råstofstyrelsen dog
lyttet lidt mere til minebranchen og imødekommet råstofselskaberne på en række
punkter.
Ekspropriation på tale
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Fremover vil historier som denne kræve abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
Et af de væsentlige kritikpunkter fra selskaberne, der blandt andet talte Bluejay
Mining, Anglo American, Amaroq Minerals, Energy Transition Minerals, Greenfield
Exploration, Tanbreez, Hudson Resources og Resource 500 lød på, at det ville
påvirke investorer negativt, hvis lokale skulle have mulighed for at bryde mineraler
i et eksklusivt licensområde og dermed potentielt udtage nogle af de mineraler,
som selskaberne efterforskede. Nogle selskaber anførte, at der kunne være tale
om ekspropriation.
Den kritik har myndighederne imødekommet ved at skrive ind i
forslaget, at den nye lov ikke gælder for efterforskningstilladelser, der
allerede er meddelt.
Derudover at lokale alene må bryde mineraler, der er
omfattet af en efterforskningstilladelse som biprodukt. Det vil fremadrettet
sikre selskaber med efterforskningslicens en eksklusiv rettighed til de
mineraler, der er omfattet af tilladelsen.
Ny lovgivning på
råstofområdet
Naalakkersuisut igangsatte på forårssamlingen 2023 arbejdet med at modernisere og
udvikle hele råstofområdet, hvilket har ført
til en tredeling af loven. For det første vil den
bestå af en minelov, der gælder forhold vedrørende almindelig minedrift . For det andet
af en småskalalov om forhold vedrørende
småskalatilladelser og udnytt else af mineraler til lokale bygge- og infrastrukturprojekter
og endelig for det tredje den nuværende råstofl ov, der kun skal gælde for kulbrinter, gas
og anvendelse af undergrunden til lagring.
Det er loven vedrørende småskalaområdet,
der var til førstebehandling i Inatsisartut
tirsdag den 9. april 2024. Loven gælder dels
enkeltpersoners indsamling og brydning
af mineraler uden tilladelse, småskalaområdet og endelig udnytt else af grus, sten
og lignende til brug som byggematerialer i
Grønland.
Begrænsning i aktiviteter
En anden ændring i lovforslaget i forhold til det udkast, der var i høring, er
at efterforskningstilladelser som udgangspunkt alene vil komme til at dække
industrielle mineraler – det vil sige alle mineraler undtagen radioaktive
mineraler, kulbrinter, smykkesten og nogle nærmere bestemte samlermineraler.
Der er også indsat en begrænsning for lokales aktiviteter i
et efterforskningslicensområde. Uden tilladelse må de ikke etablere skakter og
gruber med en dybde på mere end 1 meter målt i forhold til terrænet. Derudover
står der allerede i lovforslaget, at lokale alene må benytte håndholdte
hjælpemidler uden tilladelse og heller ikke foretage sprængninger. Derudover er
det præciseret i lovforslaget, at lokale er underlagt de samme krav til
sikkerhed og sundhed som alle andre, og dertil at de skal overholde de
almindelige miljøbeskyttelsesregler. Endelig er alle der udfører aktiviteter
uden tilladelse erstatningsansvarlig og forsikringspligtig efter de almindelige
regler.
Bekymring for sikkerhed
Naalakkersuisut har også affejet en del af kritikpunkterne fra de udenlandske
selskaber. For eksempel er der flere selskaber, der ønsker, at lokale aktører
skal informere rettighedshaveren af en efterforskningslicens, inden de bevæger
sig ind i et område af hensyn til sikkerhed. Men her påpeger Naalakkersuisut,
at det ikke er forbudt at færdes eller opholde sig i områder omfattet af
efterforskningstilladelser uanset hvilke aktiviteter, man udfører i området:
”Det er alene aktiviteter vedrørende mineralefterforskning, der er forbeholdt
rettighedshaveren. Det er for eksempel, under den eksisterende lovgivning,
tilladt at indsamle løst-liggende mineraler i et efterforskningsområde,
ligesom det er tilladt at gå på jagt eller vandretur i et
efterforskningsområde. En efterforskningstilladelse giver ikke
rettighedshaveren særlige beføjelser til at regulere adgang og aktiviteter i et
område. En person, der udfører aktiviteter efter forslaget, vil ikke være i
større fare end andre personer, der færdes i området.”
Omdømme og attraktivitet
Naalakkersuisut har også ignoreret selskabernes bekymring for fremtidigt
omdømme og attraktivitet blandt investorer som følge af lovforslaget.
”Naalakkersuisuts forslag om at give lokale adgang til at udføre aktiviteter i
områder omfattet af efterforskningstilladelser er en prioritering, hvorefter
man søger at tilgodese både mineselskaber og lokale, der ønsker at udnytte
mineraler.”
Det påpeges videre, at et af hovedformålene med forslaget
netop er at liberalisere og simplificere enkeltpersoners adgang til at indsamle
og bryde mineraler, hvilket blandt andet betyder mindre kontrol på området.
”Der vil derfor heller ikke blive krævet godkendelser og
rapporteringer i forbindelse med lokale indsamling og brydning af mineraler
uden tilladelse.”
