Lokalafdelinger lægger op til strejke

Opfordringer til strejke runger igennem landet. De fleste SIK-lokalafdelinger, som Sermitsiaq.AG har været i kontakt med, støtter en strejke.

Offentliggjort

SIK’s lokalafdelinger i Uummannaq og Qeqertarsuaq opfordrer til at medlemmerne strejker for at vise, at de er utilfredse med de lønforhandlinger mellem SIK og Selvstyret, som indtil videre er gået i stå.

Sermitsiaq.AG har lavet en rundringning for at høre hvad de andre lokalafdelinger mener om opfordringen.

Halvdelen råber på strejke

Ud af de syv lokalafdelinger, som er under SIK, Sermitsiaq.AG har snakket med, støtter fire lokalafdelinger SIP Uummannaq og SIP Qeqertarsuaq’s opfordringer om strejke.

De lokalafdelinger, der opfordrer til strejke er således:

  • Uummannaq
  • Qeqertarsuaq
  • Aasiaat
  • Ilulissat
  • Kangaatsiaq
  • Upernavik

De tre sidste lokalafdelinger, som Sermitsiaq.AG var i kontakt med, vil diskutere opfordringen internt før de beslutter sig.

- Vi skal kræve mere i løn. Hvis vores medlemmer ikke får mere i løn, og når dagligvarerne er så dyre som de er i dag, vil det presse de sociale myndigheder endnu mere. Det har landet ikke råd til, siger Else Jonna Villadsen, formand for SIK’s lokalafdeling i Ilulissat og bestyrelsesmedlem i SIK.

De har ikke været muligt at få en kommentar fra yderligere otte lokalafdelinger.

0,92 øre mere i timen

Overenskomstforhandlingerne mellem SIK og Selvstyret startede den 24. april sidste år, men er indtil videre gået i stå.

I går fortalte vi, at SIK’s lokalafdeling i Uummannaq opfordrer til, at medlemmerne går i strejke.

- Det er fornærmende, at forhandlingerne har varet i snart et år, uden at parterne er kommet tættere på hinanden. Medlemmerne er i klemme, fordi parterne ikke kan enes, sagde formand for SIK’s afdeling i Uummannaq Jokum Zeeb til Sermitsiaq.AG. Han mener, at sidste udvej er en strejke, da forhandlingerne ikke kan komme videre.

Sidst SIK’s medlemmer gik i strejke var tilbage i 2003. 12. august 2003 gik medlemmer af SIK, der arbejder i fiskeindustrien og dele af bygge- og anlægsbranchen i strejke, efter lønforhandlingerne mellem SIK og GE brød sammen. Strejken varede i fem dage, før parterne blev enige om SIK’s medlemmers løn stiger med otte procent over tre år.

Powered by Labrador CMS