Lammedødelighed under lup

I følge Siiku Bjerge, som er fåreavler i Eqaluit Akia og er næstformand for De Samvirkende Fåreavlerforeninger, Savaatillit Peqatigiit Suleqatigiissut, SPS, er lammedødeligheden stadig et udbredt problem for fåreavlerne i Sydgrønland.

Et udkast til redegørelsen af Undersøgelse af lammedødeligheden i Sydgrønland, som er udarbejdet af Naturdepartementet under Grønlands Selvstyre i perioden fra 2022-2024, har netop været i offentlig høring. Og på baggrund af de indkomne svar, som kommer fra de Sydgrønlandske fåreavlere, opdaterer Departementet for Natur og Miljø redegørelsen med henblik på, at Nalaakkersuisut tager stilling til det endelige udkast, som vil blive omfordelt til Inatsisartut-medlemmerne under den igangværende efterårssamling.

Det fremgår i svarnotatet fra Bentiaraq Ottosen, Atassut, som er Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked, Indenrigsanliggender og Miljø, overfor Marianne Paviasen Jensen, Inuit Ataqatigiit, som er medlem i Inatsisartut, som via paragraf 37 har stillet spørgsmål vedrørende status på lammedødelighedsundersøgelsen.

Vigtige informationer 

Undersøgelsen af lammedødeligheden baserer sig på interviews med 41 af de 45 registrerede fåreavlere, og man ønsker på den måde at komme nærmere på forståelse af årsagen til, at lam forsvinder og dør i stort antal hvert år.

Selve undersøgelsesdelen, der er sket via spørgeskemaer, blev foretaget henholdsvis i 2023 og 2024, og der blev i den forbindelse indsamlet detaljerede oplysninger til lammedødeligheden, dets hyppighed og omfang.

Deltagerne i undersøgelsen blev ligeledes bedt om at give en vurdering af, hvor mange lam, der var var døde i de forgangne år. Svarene skal i følge Bentiaraq Ottosen danne grundlag for forslag til mulige løsninger til dette udbredt problem.

- En væsentlig kilde til viden om lammedødeligheden i Sydgrønland er de årlige registreringer fra Savaatillit Peqatigiit Suleqatigiissut, som igennem en årrække har indsamlet systematiske data fra fåreholdere om blandt andet antallet af udsatte og indhentede lam, tabstal og dødsårsag samt øvrige forhold i besætningen.

- Disse data giver mulighed for at følge udviklingen i lammeproduktionen og tab over tid og danner et vigtigt grundlag for at identificere tendenser og potentielle indsatsområder, oplyser Bentiaraq Ottosen.

Data fra alle fåreavlere er inkluderet i størst muligt omfang i redegørelsens samlede beregninger, fremgår det i svaret til Marianne Paviassen Jensen.

Flere årsager 

Ifølge næstformanden for SPS Siiku Bjerge, der har omkring 400 får i Eqaluit Akia, er problemet med dødelighed af lam forskellig fra sted til sted. SPS har ikke tal på, hvor mange lam der dør om året, men man ved, at dette problem naturligvis har en vis påvirkning af fåreholdernes indtægter.

- Der er forskellige årsager til lammedødeligheden, og én af de væsentligste årsager er ræve med rabies, der angriber og smitter får og lam, der efterfølgende må aflives, hvilket må anses for at være et stort problem nogle steder.

- Der er indhandling på ræveskind, og fåreholderne fanger så mange som muligt for at holde bestanden nede.

- Men ét af problemerne, som er svært at gøre noget ved er, at lam og får omkommer, når der er faldet store mængder sne. Men der er også flere forskellige faktorer der spiller ind i lammedødeligheden, så man kan egentlig ikke pege på en bestemt årsag til den høje dødelighed, siger han.

Det er dog stadigvæk svært ved at sige, hvilke konkrete indsatser der bør igangsættes for begrænse lammedødeligheden, mener Siiku Bjerge.

Selvom antallet er fåreholdere i Sydgrønland ifølge SPS er langsomt faldende i de senere år, er Siiku Bjerge dog ikke bekymret for fremtiden, da ungdommen stadig udviser interesse for fåreholdererhvervet, fastslår han.