Læs talerne her: Savner SIK-indblanding i spareforslag

Herunder kan du læse, hvilke prioriteringer tre 1. maj-talere har for arbejdsmarkedspolitikken fremover. SIK-formand, Jess G. Berthelsen, naalakkersuisoq for arbejdsmarked, Vittus Qujaukitsoq, Siumut, samt til sidst Sara Olsvig, formand for Inuit Atqatigiit.

Jess G. Berthelsen, formand for lønmodtagerorganisationen SIK

'Endnu en gang står vi her for at markere arbejderbevægelsens internationale kampdag. Stort tillykke til jer alle!

Det er glædeligt at ledigheden i år gang på gang har været dalende i forhold til forrige år, efter at havde været stigende de seneste fem år. Dette er selvfølgelig glædeligt for os, da nogle af vores medlemmer, som gerne vil arbejde, vil få mulighed for det.

Men ledigheden er stadig meget høj. Derfor skal vi være taknemmelige over alle de nye arbejdspladser, der kan oprettes. Derfor skal vi samarbejde om, at vores fisk præfabrikeres så meget som muligt i vores land, før vi eksporterer disse. På den måde kan vi skaffe så mange arbejdspladser som muligt, og på den måde øge omsætningen i dette land.

Desuden mener vi, at licenser til hellefiskeri bør tilddeles den enkelte fisker, således at fiskeriet kan foregå fordelt over hele året. Derved kan vores medlemmer have arbejde hele året, i stedet for at blive sendt hjem gang på gang.

For nylig meldte Tele Greenland ud om, at liberaliseringen af internettet er blevet udskudt. Det beklager vi i SIK overhovedet ikke. Muligvis kan vi kan drage stor nytte af liberaliseringen her i Nuuk, men I bør vide, at konsekvensen af denne mulighed her i Nuuk er færre forbrugere på kysten.

Så er der ingen andre til at betale, end vores medlemmer på kysten, som på grund af, at de er blevet færre forbrugere, kommer til at betale mere. Derfor skal Teles liberalisering af internettet stoppes helt. Dette gælder også for passagertransporten.

Som I sikkert husker blev de tre passagerskibe ellers solgt til private, og snart viste det sig, at dette ikke kunne betale sig, og det daværende Hjemmestyre måtte købe det ene skib tilbage.

Vi bør nu satse mere på turistindustrien, da denne også skaffer flere arbejdspladser, hvor der kommer ”nye” penge til landet. Jeg mener, at der bør afsættes flere midler til markedsføring af muligheder for turistegnede steder.

Jeg mener også, at vi bør have mere mod til at kunne investere fremadrettet, i stedet for kun at fokusere på balance i Landskassen, også selv om, der de næste tre år kommer underskud i Landskassen.

Det er meget vigtigt at udvikle minedriften så meget som muligt, her tænker jeg på de sjældne jordarter, også selv om det indeholder uran.

Man må sige, at der engang var god økonomi i vort land. Dengang var der masser af torsk og rejer til meget gode priser. Men i de senere år ændrede det sig, da torsken forsvandt. Nogle steder er vi fuldstændig stoppet med udviklingen, også selv om torsken i de senere år er vendt tilbage.

Men vi skal hele tiden tilpasse os, vi kan ikke bare lade tingene gå sin gang. I henhold til det, der sker og med udgangspunkt i det, der sker i resten af verden, er det nødvendigt, at vi hele tiden skal handle derefter.

Og nye muligheder, der opstår, skal vi gribe, og de love, vi for mange år siden har besluttet, og som ikke længere er nutidige, skal ændres.

Derfor mener vi, at vi bør udnytte vores ressourcer, som resten af verden hungrer efter, også med hensyn til uran. Vi kan jo ikke længere bare se på, at folk rammes af arbejdsløshed. Der er nu over 4.000 arbejdssøgende ledige. Når ledigheden er så stor, kan vi ikke acceptere, at socialforvaltningen ikke servicerer vores medlemmer.

Vi hører gang på gang, at vores medlemmer bliver smidt ud af deres bolig på grund af dette. De, der bliver mest ramt, er desværre børnene. Derfor mener jeg, at man bør stoppe med at smide folk ud af deres boliger. Det gavner ikke nogen som helst.

Det bør være således, at vores medlem i den tid, hvor vedkommende står uden arbejde og ikke længere oppebærer arbejdsmarkedsydelse, uden problemer skal kunne overgå til socialhjælp og få service der, men desværre foregår det ikke på den måde.

De faktiske forhold ser således ud; efter at vores medlem har været ude i ganske store problemer, går vedkommende undseligt på tiggergang til socialforvaltningen, og først efter adskillige forsøg kommer man igennem men, hvor vedkommende skal skrive under på, at hjælpen skal tilbagebetales i rater. Når vores medlemmer derefter får et almindeligt arbejde, skal de samtidig med at skulle betale deres almindelige månedlige regninger afdrage på den såkaldte offentlige hjælp.

Konsekvenserne er selvfølgelig, at deres daglige levevilkår bliver ganske hårdt ramt. Og dette rammer ikke kun de voksne, børnene rammes hårdest. Og desværre er det ikke forbavsende, at flere og flere af vores medlemmer flytter til Danmark, da de føler sig bebyrdet.

I den forbindelse skal jeg også gentage, at der må laves nye ordninger med de gamle blokke således, at husleje bliver tidsvarende. Og der bør bygges nye blokke, som vores medlemmer kan betale, fordi, hvis dette ikke sker, må Selvstyret øge lønnen ved overenskomstforhandlingen, som er tilpasset de nuværende huslejesatser.

Ja, det vigtigste er, at der kommer nye arbejdspladser, således at vores medlemmer kan have et arbejde året rundt, og ikke nedgøre dem, når de mister deres arbejde eller er arbejdssøgende. De skal respekteres, og de skal hjælpes med alle midler, behandles med respekt og ikke undseliggøre dem.

Derfor rækker vi hånden ud til Naalakkersuisut, for at vi kan samarbejde om at reformere af socialvæsenet, som de fleste kan acceptere.

Siden begyndelsen af 1950'erne har man startet på en intensiv indlæring af dansk i den grønlandske befolkning. Som et lille sprogområde står Grønland i et sprogligt afhængighedsforhold til omverden. Man anså danskkundskaber som en fordel, og der var rige udviklingsmuligheder, når man kan dansk – det var moderniseringsprocessen.

Med moderniseringsprocessen var den danske politik at holde Grønland afspærret fra omgivelserne. Det hed sig, at det var for at bevare den traditionelle grønlandske levevis og erhvervskultur, at man udelukkede grønlænderne at blive undervist i andre sprog end dansk. Der var dog tysk, engelsk og fransk som tilvalgsfag i 1970’erne.

De seneste år har vi hørt at om de mange dårlige karakterer i folkeskolen, og der er mange frafald i uddannelserne. Med udgangspunkt i det, bliver vi vurderet til at være ”dumme”, fordi vi ikke kan dansk. Det har vi nu hørt på efterhånden i mange år, og det ser ikke ud til at blive bedre.

Lad os stoppe op og tænk over, hvad vi så skal gøre for at løse problemet. Grønland er nok efterhånden det eneste i de nordiske lande, hvor man kræver tresproget skole. I dag foregår undervisningen stort set udelukkende på grønlandsk i folkeskolen. Det er også på sin plads. Men når man påbegynder en uddannelse er lærebøgerne som regel på dansk og undervisningen foregår på dansk af rigtigt mange danskere.

Undervisningen i Danmark er altid på dansk. Det er meget nemt at færdiggøre en uddannelse i Danmark, sådan er det også i mange andre lande. Sådan er det bare ikke i Grønland.

Det er der problemet ligger. Vi er ikke i tvivl om at, hvis lærebøgerne var grønlandske og lærerne kunne grønlandsk, vil der være mange der færdiggør deres uddannelse og få bedre karakterer.

Bør vi så ikke ændre på noget nu ? Ved at erkende at systemet i dag ikke virker efter hensigten, og at det må laves om. Vi kan ikke blive ved med at støde ind i den samme sten, som vi stødte på sidst heletiden. På en eller anden måde, må vi finde en udvej.

Iøvrigt mener vi i SIK, at det er på tide at engelsk i en vist omfang indføres som det andet sprog i Grønland med udgangspunkt i folkeskolen, og at undervisning på engelsk gradvist startes allerede fra de helt små klasser og udskiftningen af lærebøgerne på dansk med lærebøger på grønlandsk og på engelsk, ligeså stille påbegyndes.

Vi mener, at det er på den måde grønlænderne kommer ind i verdensbilledet og være med i den globaliserede verden. Det vil give de studerende selvtillid, og ikke mindst vil mulighederne åbenbare sig.

Til sidst, men ikke mindst, ærede Arbejdere, selv om arbejdsløsheden står højt her i landet, så må I stå ved og kræve et arbejde, fordi et menneske har ret til et arbejde. Når I står uden arbejde, må I ikke holde jer tilbage, I skal kræve at få hjælp, det har I ret til.

Og til politikerne. Fire årige valgkampe vil ikke ændre på noget i vort land, men det, der er vigtigt for os, er, at man tager sig sammen og gør noget. Vi kræver at der etableres nye vedvarende arbejdspladser; vi tilbyder selvfølgelig vores hjælp.

Så skal vores fisk, som sendes ud af landet uden forædling også stoppes helt, selv om nogen af politikerne i disse dage arbejder for, at det ikke skal. Hvis vi begynder at eksportere vores fisk uden at vi forædler dem her i landet, bliver nogen af byerne ramt meget alvorligt, nogen af dem kommer slet ikke til af kunne fungere og vil gå i stå.

Jeg håber, at I vil nyde den internationale kampdag for arbejderbevægelsen. '

Vittus Qujaukitsoq, naalakkersuisoq for erhverv, arbejdsmarked og handel og medlem af Siumut

'Første maj - arbejdernes internationale kampdag - er en god tradition. En anledning til at hygge sig i gode venners lag og til at tænke på, hvor langt det er lykkedes arbejderklassen at nå gennem konstruktivt og utrætteligt arbejde, gennem forhandling og indgåelse af aftaler med arbejdsgiverne.

Næste år kan SIK fejre 60 års jubilæum, – og det endda med en formand, der gennem hele 25 år har stået i spidsen for de overenskomstforhandlinger, der sikrer gode vilkår for landets arbejdere. Alene i år skal der forhandles 8 overenskomster på plads.

Meget er nået - men vi har ikke nået alt. Derfor er første maj stadig en kampdag – og derfor har Naalakkersuisut igangsat arbejdet med en holdbarheds- og vækstplan – der vil bygge på en række reformspor som blev fastlagt i vores koalitionsaftale.

Koalitionsaftalen
Koalitionsaftalen er udarbejdet med det overordnede motto at vi skal skabe ”Fællesskab - Tryghed – Udvikling”.
Vores reformprogrammer fokuserer derfor på, at indføre reformer der sikrer bedre levevilkår og ikke mindst igangsætter en dynamisk udvikling af økonomien, der skal sikre skabelse af nye arbejdspladser og dermed få udviklet flere arbejdspladser til den arbejdsdygtige del af befolkningen.

Koalitionen har aftalt, at arbejdet for at minimere arbejdsløsheden skal prioriteres højt. Eftersom mange af de arbejdsløse er under de 30 år, har koalitionen besluttet at en stor del af arbejdsindsatsen skal være rettet mod ungegruppen. Indsatsen skal sikre, at de ikke går i stå, men i stedet opmuntres til at tage sig en uddannelse.

Samtidig skal de bogligt svagt stillede gives større muligheder for uddannelse indenfor håndværksbranchen.
Koalitionen skal arbejde for at skabe et folk, der er selvforsynende og som tager medansvar.

For at skabe et folk som er i udvikling er velfærd nøgleordet. Et stærkt folk kommer af en stærk familie og derfor er det vigtigt, at de familier som har behov for hjælp også får den fornødne hjælp. Et folk der lever i velfærd kendetegnes ved adgang til arbejde, adgang til sundhedsydelser, adgang til uddannelse uanset hvor man nu måtte bo.

Reformspor 1: Forøgelse af uddannelsesniveauet
Uddannelsesniveauet er altafgørende for udviklingen af vores samfund, både i den private og offentlige sektor. Naalakkersuisut ønsker at øge kompetenceniveauet i hele samfundet og sikre et effektivt uddannelsessystem, hvor de unge sikres lige muligheder for at komme hurtigt gennem deres uddannelse og får de rigtige kompetencer til en succesfuld start på arbejdsmarkedet.

Reformspor 2: Fremme vækst og omstilling til en flerstrenget økonomi
Der skal skabes et større indtægtsgrundlag ved at skabe vækst og øget beskæftigelse i den private sektor. Denne vækst og beskæftigelse skal ikke kun skabes i én sektor, men derimod i flere sektorer. Det kræver en forbedret konkurrenceevne og erhvervsfremmende initiativer indenfor råstofområdet og turismeerhvervet. Samtidigt skal der skabes bedre rammer for videreudvikling af fiskeriet.
Reformspor 3: Modernisering af den offentlige sektor

Den offentlige sektor udgør en stor del af den samlede samfundsøkonomi, og det er vigtigt, at de offentlige ressourcer udnyttes bedst muligt. Der er et stort potentiale i at tænke anderledes, og udnytte nye tekniske og digitale muligheder.

Reformspor 4: Modernisering af arbejdsmarkedet og nedbringelse af ledigheden

Indsatsen sker over en bred kam og omfatter 16 konkrete initiativer. Naalakkersuisut øger opkvalificering af grønlandsk arbejdskraft, for at sikre flest mulige hjemmehørende i job, og ungdomsarbejdsløsheden skal reduceres markant gennem en øget indsat under Piareersarfiit.

Det skal være lettere at flytte efter job, og derfor vil reglerne for mobilitetsfremmeydelse vil blive moderniseret. Og ikke mindst bliver tilsynet med udefrakommende arbejdskraft trappes op.

Med ekstraordinære anlægstiltag vil der skabes en øget aktivitet og beskæftigelse, og dette kombineret med at Naalakkersuisut øger opkvalificeringen af grønlandsk arbejdskraft, vil sikre flest mulige hjemmehørende i job.

Reformspor 5: Reform af skattesystemet og velfærdsydelser
Det er vigtigt, at velfærdssamfundet er indrettet optimalt, og agerer som et rimeligt økonomisk sikkerhedsnet for borgerne. De offentlige ydelser skal gå til de borgere med størst behov, og samtidig skal velfærdsystemet skabe incitament til selvforsørgelse og arbejdsmarkedsdeltagelse.

Det skal kunne betale sig at arbejde. Alle skal have mulighed for og pligt til at bidrage til samfundet, og alle er bedst tjent med at have et aktivt liv frem for et liv på passiv forsørgelse.

Vi har gennem en periode haft en høj ledighed her i landet, men gennem særlige indsatser er det lykkedes for Naalakkersuisut at vende ledighedskurven. I marts måned 2015 blev 3.953 i alt registreret som arbejdssøgende, heraf 612 i bygderne. Hvilket er et fald på 432 arbejdssøgende personer i forhold til samme måned året før. De ekstra indsatser som Naalakkersuisut har igangsat – ses nu at virke. Det har været en succes med en koordination af fiskeriindsatsen, opkvalificeringskurser, det ekstraordinære anlægs- og renoveringsprogram med omfattende indsatser til vedligehold, miljøforbedringer, oprydning af affaldsdumpe, udbedring af havnefaciliteter m.v.

Erhvervspolitik og væksterhverv
Fiskeriet er stadig landets vigtigste erhverv. Men vi erkender, at landets økonomi er meget sårbar, når langt hovedparten af eksportindtægterne kommer fra en enkelt søjle. Derfor er det målet, at udvikle flere bærende erhvervssektorer.

Der er oplagte muligheder for at udvikle både turisme- og råstofområdet yderligere til bærende erhverv.
Hvis vi skal skabe en betydelig vækst i turismen er det nødvendigt at øge tilgængeligheden til Grønland. Naalakkersuisut vil derfor allerede i år fremsætte forslag om at styrke vore havne- og landingsbaneforhold således, at vi kan tiltrække endnu flere turister til Grønland. Vi har også gennemført en nedsættelse af afgiften for krydstogtspassagerer, således at vi kan tiltrække endnu flere turistskibe til Grønland.

Råstoferhvervet vil naturligvis også i de kommende år komme til at stå meget stærkt i udviklingen af vort land. I Qeqertarsuatsiaat går det fremad med anlæggelsen af rubinminen, der starter produktionen i løbet af sommeren. I næste uge er der høringsmøder omkring projektet i Kangerlussuaq Fjorden, hvor endnu en mine forventes at blive etableret næste år.

Så selv om de internationale konjunkturer på råstofområdet de seneste år ikke har udviklet sig så gunstigt som ønsket – ser vi at projekterne udvikler sig.

Erfaringerne fra rubinminen viser, at det er vigtigt, at vi stiller krav om at råstofprojekterne skal udvikles på en måde der er til gavn for Grønland. Vi skal sikre at flest mulige aktiviteter gennemføres her i landet.

Udover de arbejdspladser er knyttet til selve stenbruddet, skal vi også sikre at flest mulige af arbejdspladserne knyttet til forarbejdning af råstofferne bliver her i landet.

Et godt eksempel er mineprojektet i Kuannersuit, hvor en delvis oparbejdning af malmen her i Grønland vil betyde, at der etableres 7-800 permanente minejobs i Grønland. Industriprojekter af denne type er helt afgørende for en positiv udvikling af Grønlands økonomi.

Den klare udmelding fra SIK om opbakning til Naalakkersuisuts råstofpolitik og uranpolitik er glædelig. Jeg er helt enig i, at Grønland har brug for de mange arbejdspladser det store projekt i Sydgrønland vil medføre.
Jeg skal i den forbindelse understrege, at det er helt afgørende at ethvert mineprojekt i Grønland skal leve op til de højeste internationale sikkerheds- og miljøstandarder.

Afslutning
Forudsætningerne for en positiv udvikling af det private erhvervsliv er stabile politiske rammevilkår samt ikke mindst et arbejdsmarked med velfungerende organisationer.

Naalakkersuisuts store reformarbejde og de mange initiativer til at styrke og udvikle erhvervs- og arbejdsmarkedsområdet er gode skridt imod økonomisk selvbårenhed.

Jeg vil endnu engang ønske jer en rigtig god 1. maj dag.
Tak for jeres opmærksomhed.'

Sara Olsvig, formand for Inuit Ataqatigiit

Arbejdernes kampdag: Kampen fortsætter

'Den 1. maj er en vigtig dag. Det er arbejdernes internationale kampdag. En dag som gennem årtier har været brugt til at tale om arbejdstagernes rettigheder og løn- og arbejdsforhold.

Det er også en dag, hvor vi som samfund sætter fokus på arbejderbevægelsens kerne; solidaritet. Arbejdstagerorganisationerne er netop de organisationer, som i samfundet sikrer hver enkelt arbejdstager en stemme. Det er organisationerne, og fællesskabet i disse, der sikrer at vi har et retfærdigt fundament.

En lang række af vores arbejdstagerorganisationer er udsprunget af den grønlandske solidaritetsfølelse og viljen til at sikre gode forhold for vores borgere. Vi skal værne om disse værdier, og de skal fremmes allerede i børne- og ungdomsårene så vores fremtidige generationer forstår og benytter sig af disse solidariske værdier.

Meld jer ind i fagforeningerne!
Fra Inuit Ataqatigiit er vi derfor glade for, at SIK for eksempel har en ungdomsafdeling. Men vi mener samtidig, at arbejdstagerorganisationerne kan gøre mere for at udbrede deres værdier og viden til de ældste klasser i folkeskolen og unge under uddannelse.

Vi skal have sået solidariteten blandt vores unge, så denne værdi også fremover bliver en kerneværdi i vores samfund.

Fra Inuit Ataqatigiit ønsker vi et samfund med en stærk arbejderbevægelse. Vi mener, at det grønlandske samfund bliver et stærkere samfund, hvis vi har en stærk og solid arbejderbevægelse. Generationsskiftet i fagbevægelsen skal sikres, så vi også har en fagbevægelse om ti og tyve år. Det vedrører os alle, også jer unge.

Med andre ord skal fagbevægelsen være en mere integreret del af samfundet. Det er her kampen kæmpes. Det er her hver enkelt arbejdstager kan få sin stemme hørt. Det er her vi kan samle kræfterne og sikre solidariske aftryk. For at opnå det skal flere melde sig under de smældende faner.

For mange har for lave indkomster
Vi har en arbejdsstyrke, hvoraf en stor del er arbejdstagere med mindste- eller mellemindkomster. Vi har som samfund en række udfordringer som rammer netop disse grupper.

Reallønnen er faldende. Mindstelønnen er lav. Mange kæmper med sociale og misbrugsmæssige forhold, som sætter et tykt præg på deres arbejdsevne.

Alt for mange af vores ledige er i dag ufaglærte, og alt for mange er i den gruppe vi kalder matchgruppe tre; folk med behov for behandling inden de kan bevæge sig fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse.

Uligheden i vores samfund er stigende og vi har et Naalakkersuisut, som indtil videre ikke mærkbart vil gøre noget ved denne ulighed. Tværtimod vil den foreslåede førtidspensionsreform, for eksempel, flytte flere folk fra en nogenlunde forsørgelse til usikre vilkår på et arbejdsmarked, som ikke er klar til at tage imod disse.

Vi savner SIK’s stemme
Vi savner arbejderbevægelsens klare røster i forbindelse med disse reformtiltag. Kom med jeres input. Lad os sammen sætte et klart fokus på den sociale og økonomiske ulighed som vi er nødt til at gøre op med via de planlagte reformer, hvis vi skal skabe et mere selvbærende samfund.

Vi skal have sikret tværsektorielle indsatser, som understøtter disse reformer. Det er ikke kun en opgave for os politikere. Arbejdsmarkedets parter må involvere sig, og sikre, at de flexjobs rent faktisk skabes. Ellers ender vi i en situation hvor vi bare har tisset i bukserne. Når blækket på Naalakkersuisuts førtidspensionsreform er tørt kan det blive overordentligt koldt for de hårdest ramte.

Børnefamilierne skal sikres
I fremtiden kommer forsørgerbyrden til at vokse. Med flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder får vi som mange andre samfund et strukturelt og uundgåeligt problem.

Men allerede i dag har vi en situation, hvor mange, mange børnefamilier ikke er sikret socialt forsvarlige forhold. Fra Inuit Ataqatigiit vil sige klart, at en families velfærd ikke kun handler om, hvor mange penge familien har mellem hænderne.

Mange forældre er gode og ansvarlige forældre som sikrer trygge forhold for deres børn, uanset at de har lave indkomster. Men er indkomsten så lav, at selv de mest fundamentale udgifter er svære at dække, så går det ud over børnene. Vi byder alt for mange af vores børn forhold, som et sundt samfund ikke kan være bekendt. Vi skal kæmpe for disse børn.

Fra Inuit Ataqatigiit er vores hjerte hos disse familier, og vi vil gøre vores til, at reformarbejdet ikke kommer til at ramme de svageste hårdest. Der er nemlig plads til at gøre forholdene for disse familier bedre, hvis vi politisk har modet til at prioritere rigtigt.

Forudsætningerne for at få børn skal plejes
Vi har i dag et samfund, hvor for mange børn i deres hverdag oplever hjemløshed, misbrug, vold og stor utryghed. Det er et fælles anliggende, og vi skal sikre, at det er børnefamilierne der er i fokus i indsatsen på det sociale område.

Vi skal også sikre, at det er børnefamilierne der er i centrum i forhandlinger om arbejdstageres rettigheder. Vi kan gøre det meget bedre i forhold til barselsrettigheder og omsorgsrettigheder. Her har arbejdstagerorganisationerne en vigtig og central rolle at spille.

Vi vil sige klart til organisationerne: Kæmp med os for bedre barselsforhold og bedre forhold for børnefamilierne. Kæmp med os for at sikre, at det ikke kun er de traditionelt maskuline jobs der fremmes. Ligestillingskampen er en del af arbejderbevægelsens kamp. Både mænd og kvinder skal fremme ligestillingen.

Solidaritet er ikke bare et ord
Nøgleordet i arbejderbevægelsens værdigrundlag er også et nøgleord for Inuit Ataqatigiit: Solidaritet. Det er vores evne som politikere til at skabe rammer for samfundet der sikrer gode grundforhold for alle, og som vil vise hvor solidariske vi er.

Fra Inuit Ataqatigiit har vi derfor opfordret Naalakkersuisut til, at vi indkaldes tidligt i de kommende forhandlinger til finanslov for 2016, og at vi allerede nu begynder de egentlige politiske drøftelser om velfærdsreformerne. Måden det er gjort i forbindelse med førtidspensionsreformen er, at Naalakkersuisut har indkaldt os til at spise med dem på restaurant, men allerede valgt for os, hvad vi skal have at spise.

Vi skal ind tidligere. Det samme skal arbejdsmarkedets parter. Fagbevægelsen især har en opgave at løfte, og vi står side om side med jer for at sikre gode vilkår for alle arbejdstagere.

Vi skal i fællesskab udfylde ordet solidaritet med egentlig handling der rent faktisk er solidarisk.'