Greenland Investment Group:

Lad os lære af de bedste

Norske Statkraft kan hjælpe os med at opbygge og udbygge vandkraften i Grønland, der kan øge Landskassens indtægter med milliarder

Greenland Investment Group anbefaler, at samarbejdet med Statkraft videreudvikles, gerne sammen med NunaGreen. Det vil give mere energi, for færre penge, siger Jørgen Wæver Johansen medejer af Greenland Investment Group.
Offentliggjort

Greenland Investment Group samarbejder med norske Statkraft om at udnytte energi fra Tasersiaq.

Det er Statkraft, der har foretaget beregninger, som viser, at Tasersiaq kan producere væsentligt mere energi, end man troede, da Alcoa i sin tid arbejdede på et lignende projekt.

Greenland Investment Group samarbejder med norske Statkraft om at udnytte energi fra Tasersiaq.

Det er Statkraft, der har foretaget beregninger, som viser, at Tasersiaq kan producere væsentligt mere energi, end man troede, da Alcoa i sin tid arbejdede på et lignende projekt.

– Grunden til, at vi har valgt at samarbejde med Statkraft om dette projekt, er, at Statkraft er et af de bedste og mest professionelle firmaer i verden omkring udnyttelsen af vandkraft, siger medejer af Greenland Investment Group Jørgen Wæver Johansen.

Baggrund

Statkraft ejes af den norske stat og opførte det første vandkraftværk for 125 år siden. I dag har Statkraft 363 vandkraftværker, 6.199 ansatte i 21 lande, og er Europas største producent af vedvarende energi: 

Om baggrunden for samarbejdet med Statkraft, siger Jørgen Wæver Johansen, at det norske firma har verdens førende eksperter på udvikling og drift af vandkraft og andre former for vedvarende energi i arktiske egne.

Udnyt samarbejdsaftalen med Norge

Klavs Sefeld Møller og Jørgen Wæver Johansen fastslår, at det er vigtigt at handle, når mulighederne er til stede.

Norge og Grønland blev i 2011 enige om at styrke samarbejdet omkring energi- og miljø.

Greenland Investment Group nævner flere eksempler på, hvad dette samarbejde med Norge kan fokusere på og dermed øge Grønlands indtægter:

- Vandkraft

Opbygge vandkraft i samarbejde med Statkraft.

Statkraft er 100 procent ejet af den norske stat.

- Aluminium

Etablerer et aluminiumssmelteværk og forædling af metallet til dåser, bygningselementer med videre. Norsk Hydro er blandt verdens førende producenter på aluminium. Selskabet er 40 procent ejet af den norske stat.

- Mineraler

Forædling af mineraler i Grønland så værditilgang øges.

Sammen med Norge kunne man forske og forberede bæredygtig værdi-forædling af de enorme forekomster af nikkel i Diskobugten (hydromet). Det kunne også være forskning og udvikling på bæredygtig værdiforædling af anorthosite til alumina, silica og precipitated calcium carbonate (AlSiCalTM).

- Turisme

Et samarbejde kunne også omfatte udvikling af vintersport- og krydstogtsturisme som i Norge.

Dermed skabe grobund for helårsturisme i Grønland.

- Veje

Sammen med Statens Vegvesen i Norge kunne man planlægge og bygge veje og tunneller i Grønland med henblik på at opbygge en sammenhængende og fast infrastruktur i Grønland, hvor det giver mening. I Norge har man anlagt 98.000 km vejnet, Alaska 58.000 km, Island 13.000 km og Færøerne 960 km. Grønland har 370 km vejnet.

Det grønlandske vejnet kunne udvides med indtægter fra Tasersiaq:

· Det kan være vej fra Kangerlussuaq til Sisimiut.

· Vej fra Ilulissat til Aasiaat og omkringliggende byer og bygder.

· Forbinde de to vejnet.

· Dermed skabe en sammenhængende region.

· Senere kan dette vejnet forbindes med vejnettet i Nuuk.

· I Sydgrønland kunne man gøre tilsvarende og på den måde opbygge et effektivt landbrug.

– Derfor er det oplagt at samarbejde med dem, påpeger han og oplyser, at Statkraft er specialister i at bygge komplekse vandkraftsystemer og nævner som eksempel Statkrafts Ulla-Førre vandkraftværk i Agder og Rogaland amt i Norge.

– Statkraft har et velfungerende og bredt funderet projekt-team, der tilgodeser, at budgetter og tidsplaner er realistiske og kan overholdes.

– Et samarbejde med Statkraft vil derfor mangedoble grundlaget for vandkraft og andre vedvarende energiformer i Grønland, vurderer han.

Statkraft har gennem 125 år opbygget viden og erfaring på tunneller, dæmninger, hydrologi med mere, som direkte kan overføres til effektive og driftssikre løsninger i Grønland. Viden der også vil gavne opbygning af infrastruktur i Grønland.

Statkraft har beregnet Tasersiaq-søens overfladeareal til 230 km2, når vandspejlet hæves til 732 meter over havet. Søens volumen gøres mere end seks gange større og sikrer produktionen af vandkraft, der blandt andet kan sikre billig energi til et aluminiumssmelteværk.

Samarbejde med Norge har vist sit værd

Vandkraftværket i Utoqqarmiut Kangerluarsunnguat (Buksefjorden) er et resultat af godt samarbejde. Norge anlagde og finansierede vandkraftværket på en BOT-aftale med Grønland (BOT står for Build Operate Transfer – Bygge, Drive og Overføre).

Hvis man på tilsvarende vis, finansierer udvidelsen af Utoqqarmiut Kangerluarsunnguat, kan man spare lånoptagning (gældsætning) og betale for udvidelsen gennem brugerbetaling. Det samme med det kommende vandkraftværk ved Qasigiannguit.

– Det er sandsynligt, at Statkraft også kan finde optimeringsmuligheder på Utoqqarmiut Kangerluarsunnguat, og kan den danske stat bidrage til at forbedre sø-kabel infrastrukturen til og fra Nuuk, da får man grundlag for opbygge et AI datacenter i Nuuk, og tjene penge til landet, påpeger Jørgen Wæver Johansen.

Tasersiaq er kritisk infrastruktur

Når man har økonomisk råderum og adgang til billig energi, åbner der sig også et hav af nye muligheder, siger Klavs Sefeld Møller fra Greenland Investment Group.

Et vandkraftværk ved Tasersiaq vil være det første stor-skala projekt i Grønland baseret på ren energi. Et energi-projekt der med gensidigt givende fordele kan udvikles i samarbejde med Statkraft.

Tasersiaq er kilde til betydningsfulde indtægter.

Det udvider det økonomiske råderum i Landskassen.

Det skaber mange nye velbetalte arbejdspladser i Grønland.

Det hæver indkomsterne i Grønland og er med til at fastholde og udvide befolkningsgrundlaget i Grønland.

Ifølge Greenland Investment Group’s beregninger vil udnyttelsen af energien fra Tasersiaq til et aluminiumssmelteværk kunne øge eksportindtægterne med 12 milliarder og indtægterne til Landskassen med 2,4 milliarder.

Overskudsstrøm 

Energien fra Tasersiaq kan også give adgang til ’gratis’ overskudsstrøm, som kan bruges til at erstatte importerede fossile brændstoffer med egne CO2-neutrale elektro-fuels (2nd generation efuels). Det med henblik på at styrke landets energiforsyningssikkerhed, fjerne CO2 afgifter fra fly- og skibsfragt og fremme prisstabilitet ved at undgå brændstofstillæg, hver gang oliepriserne stiger.

I det hele taget kan energi fra andre søer i det område, hvor Tasersiaq ligger, skabe grundlag for andre energikrævende industrier som power to X, ammoniak og lignende.

Medejer af Greenland Investment Group Klavs Sefeld Møller siger i den forbindelse, at Tasersiaqs billige strøm (under 15 øre pr. KWh) også vil fremme grundlaget for større selvforsyning af fødevarer i Grønland, som greenhouses (drivhuse til grønt), bluehouses (fiskeopdræt på land) og meget andet.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS