Kvægavl kan ikke betale sig

”Naalakkersuisut ser det at være selvforsynet som en central hjørnesten i vores lands fremtid. Vi har nogle af de bedste og unikke fødevare ressourcer. Det er råvarer som giver næring til at kunne overleve i Arktis. Dog fylder de ikke meget på butikshylderne i dag, og dette vil Naalakkersuisut i samarbejde med jer gerne ændre.”

Sådan indleder Kalistat Lund, Inuit Ataqatigiit, der i den forgangne valgperiode var medlem af Naalakkersuisut for landbrug, selvforsyning, energi og miljø, sit forord i forbindelse med præsentationen af Selvforsyningsstrategien 2025-2030.

Alligevel anser kvægavlere i Sydgrønland kvægavlen for at være urentabel og siger, at de vil være nødt til at stoppe den inden for de nærmeste år.

Suulut Hansen, formand for den sydgrønlandske fåreholderorganisation, SPS, mener, at kvægavlen i Sydgrønland er blevet alvorligt forsømt politisk, og at strategien for selvforsyning blot er tomme ord uden indhold.

Helt uacceptabelt 

Sidste år blev 254 køer fra Sydgrønland solgt til Neqi A/S i Narsaq, og det samlede kødproduktion var på omkring 27 tons, hvilket er rekord, siger direktør Ole Vestergaard fra Neqi A/S.

Men det er ikke gode vilkår for kvægavlerne, selv om det er et godt resultat for Neqi A/S, siger Suulut Hansen, formand for SPS.

- Fra 2023 blev afgifterne på importeret kød fjernet, med det konsekvens, at udenlandsk kød blev billigere i butikkerne, og det betød, at det lokale oksekød ikke længere konkurrencedygtigt, siger han.

Ifølge fåreholderne og kvægavlerne i Sydgrønland har Neqi A/S tidligere solgt grønlandsk oksekød til 86 kroner kiloet, men sidste år faldt prisen til 70 kroner. Og man har varslet med, at kiloprisen bliver sænket yderligere, siger kvægavlerne.

- Efter vores seneste forhandlinger med Neqi A/S om kilopriser på kød, har flere kvægavlere i Sydgrønland sagt, at de bliver nødt til at stoppe deres kvægavl.

- Selvforsyningsstrategien er et politisk mål, men det er ikke en strategi, der vil gavne kvægavlere. Der er en stor mangel på politisk støtte til kvægavlere, og det er naturligvis meget beklageligt, siger Suulut Hansen, en fåreholder i Qassiarsuk.

Ifølge Naalakkersuisuts landbrugsstrategi fra 2021, vil færre fåreholdere modtage erhvervsstøtte i 2030.

Urentabel 

Andala Lund havde op til 60 køer i Ammassivik og omkring 500 får i Qorlortukasik.

- Det er sandt, at det ikke længere er rentabelt at drive en kvægavl, så vi er nødt til at stoppe med at drive kvægavl, hvis ikke kvægavlen forbedrer sig, siger han.

Han påpegede, at foder og gødning til får og kvæg er blevet dobbelt så dyrt, hvilket også i høj grad begrænser rentabiliteten af kvægavl.

 Må opgive kvægavl

Sofus Frederiksen startede med at drive Dexter-kvæg på fuld tid i 2015 og driver nu Grønlands største kvægerhverv i Narsap Ilua. Sidste år solgte han rekordmange dyr, cirka 220 til Neqi A/S, og har nu lidt over 120 dyr inklusiv ungdyr.

- Vi kom op at køre efter hårdt arbejde, men da indhandlingsprisen blev sænket, var det ikke længere rentabelt at drive kvægavl, så jeg besluttede, at hvis jeg solgte kvæg i år, ville jeg være nødt til at stoppe næste år, når de resterende ungdyr er blevet større.

- Jeg ønsker ikke at modtage støtte, men jeg ønsker at gøre vores landbrug rentabel. Men med så lave indhandlingspriser, kan du ikke gøre det rentabelt, så det er urealistisk at sætte et politisk mål om at gøre vores land mere selvforsynende, siger han.

I 2021 sagde Sofus Frederiksen til Sermitsiaq, at der er gode muligheder for at udvikle kvægavlen i Grønland, men han understreger, at situationen er helt anderledes nu.

Alt for høje udgifter 

Miki Egede har omkring 500 får og 70 køer af racen Galloway i Igaliku. Sidste år solgte han omkring 10 køer til Neqi A/S.

- Priserne på foder og gødning stiger, og vi har brugt op til 600.000 dollars i år på disse, så hvis det skal betale sig at have en flok, siger han, skal indhandlingsprisen være højere.

I slutningen af oktober bliver køerne solgt til Neqi A/S, men det er ikke lykkedes os at få en kommentar fra Neqi A/S.