turisme

Krydstogt-boom med lange udsigter

Selv om krydstogtsrederierne nu slipper for passager-afgifter, kommer der i bedste fald til at gå flere år, før antallet af skibs-turister stiger. Rederier tvivler på Grønland som destination for store skibe

Lavere afgifter til krydstogtsrederierne er ikke nok til at vende udvikling
Offentliggjort

Grønland har masser at byde på for skibsturister. Så langt er både passagerer, rejseselskaber og krydstogtsrederier enige med den grønlandske regering og dens turistorganisation Visit Greenland. Problemet er, at den på papiret store attraktionsværdi, ikke rigtigt afspejler sig i krydstogternes ruter, hvor antallet af besøg i Grønlandske havne er faldet med mere end 25 procent siden 2010.

Den problemstilling bliver nu forsøgt imødegået ved at lade skibene slippe for den tidligere per-næse-afgift på knapt 100 dollars per passager, men spørgsmålet er, om det er nok til for alvor at kickstarte Grønland som krydstogtsdestination – Og deprimerende nok er svaret, at det er det nok ikke!

Salgschef Henrik Bergkvist fra det det store Royal Caribbean Cruise Line, der blandt andet sejler til Svalbard, oplyser, at rederiet helt har fravalgt Grønland som destination med sine skibe, der ofte har mindst 2.000 passagerer ombord:

- Jeg ved jo, hvad vi kan få os til at tage for en nordkaptur langs den norske kyst. Der er startprisen omkring de 12.000 (for den helt skrabede udgave, red.), og det sælger, siger han og understreger:

- Når beløbene er så store, har muligheden for at spare nogle få hundrede kroner ikke den store betydning. Det handler mere om oplevelsen. Der er et marked for de unikke destinationer, og Grønland kan helt sikkert byde ind med en masse, men når vi planlægger ruter handler det jo også om meget andet. Regler for sikkerhed og ikke mindst kapaciteten og de oplevelser, der venter i land. Der tror jeg måske, at vores skibe simpelthen er for store til, at de passer ind i de grønlandske forhold, siger Henrik Bergkvist

Hos Visit Greenland erkender souschef Anders Ulrich La Cour Vahl, at tiltaget med lavere afgifter ikke kan stå alene. Han fastholder dog, at det økonomiske er en afgøreinde del af den samlede pakke, der de kommende år skal gøre Grønland til en attraktiv krydstogtsdestination.

- Vi har jo i flere år gjort opmærksom på, at passagerafgiften var alt for høj, og nu bliver den sænket ret betragteligt. Det er glædeligt, og det vil få positive konsekvenser. Men jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sige sige præcis, hvad det kommer til at betyde, og det er klart, at det tiltag ikke kan stå alene, siger Anders Ulrich La Cour Vahl.

Læs hele artiklen i ugens AG, som du kan købe som e-avis her:

Powered by Labrador CMS