Kronik: Fællesskabet balancer på en knivsæg

I Nuuk taler flere om Selvstyrelovens § 10, som 'Danmarks åbne dør' til Grønlands råstoffer. § 10 siger, at når Danmarks bloktilskud til Grønland er reduceret til nul, det vil sige når Grønlands råstofindtægter overstiger syv milliarder om året, skal aftalen genforhandles. § 10 efterlader dermed en potentiel konflikt mellem Danmark og Grønland, for kan Danmark modstå fristelsen, og opgive alle indtægter for de råstoffer, man overdrog til Grønland i 2009?

Sådan skriver Lars Bangert Struwe, Mette Langhoff og Marianne Lynghøj i en kronik i Berlingske. Det sker under overskriften 'Dansk lammelse i Grønlands miner'.

Kronikken kommer rundt om begrebet rigsfællesskabet og om en splittelse af Rigsfællesskabet.

- Selvstyrelovens § 19 regulerer tvivlsspørgsmål mellem Danmark og Grønland. Bliver Danmark og Grønland så uenige om en tvist, at parterne ikke kan nå til enighed, skal tvisten forelægges for et nævn, der består af to repræsentanter for henholdsvis den danske og den grønlandske regering. Derudover sidder tre højesteretsdommere i nævnet. Opstår der en tvist mellem Grønland og Danmark vedrørende et udenrigspolitisk spørgsmål, som eksempelvis eksport af uran, skal tvisten for nævnet. Kan politikerne ikke blive enige, afgøres sagen af højesteretsdommerne. Dermed afgives kompetencen over udenrigs- og sikkerhedspolitikken de facto fra den lovgivende til den dømmende magt.

- Det vil dog stride imod Grundlovens § 19, der klar siger, at mellemstatslige anliggender ordnes af kongen, hvilket i dagens Danmark betyder regeringen. Dermed vil rigsfællesskabet være handlingslammet. Selvstyrelovens nye rammer for rigsfællesskabet betyder, at der er skabt en aktør, der af omverdenen anses som ét samlet fællesskab, men som rigsfællesskabet selv anser for to selvstændige enheder samlet i ét fællesskab.

Rigsfællesskabet er blevet kompliceret stof. Læs hele kronikken i Berlingske her