Kritik: London Mining overhører eksperter

Stik mod rådgivning fra råstofdirektoratets eksperter vil London Mining bruge en fyringsolie, der forurener mere end nødvendigt

Her er de første kinesere på besøg i Isukasia i øsende regn i efteråret 2011.
Offentliggjort

London Mining burde bruge let og ikke svær fyringsolie til skibstransporten til og fra den planlagte jernmine ved Isukasia, mener eksperter fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, der rådgiver Råstofdirektoratet.

Men det har London Mining ingen planer om, selvom den svære fyringsolie er mere forurenende. Det fortæller Nuuk TV.

Ifølge seniorforsker ved DCE, Kim Gustavson, er svær fyringsolie tilmed særligt skadeligt i Arktis, hvor det vil tage længere tid at nedbryde olien i naturen.

Ifølge Nuuk TV fremgår det af London Minings egen miljøvurdering, at selskabet kender risikoen ved at bruge svær fyringsolie.

London Minings planlagte praksis er således i strid med råstoflovens paragraf 53, der fastslår, at man skal bruge de mindst forurenende teknikker.

Powered by Labrador CMS