Kontroversielt forslag afleveret til Inatsisartut
Naalakkersuisoq Kim Kielsen (S) har nu sendt forslaget til en ny fiskerilov til politikerne i Inatsisartut. Naalakkersuisut holder fast en række elementer af lovforslaget, som mødte hård kritik i høringsfasen.
- Jeg håber, at debatten i salen og den endelige færdiggørelse af fiskerilovforslaget vil være konstruktiv og fremsynet, siger Kim Kielsen.
Leiff Josefsen
Forslaget til en ny fiskerilov er nu nået til politikerne i Inatsisartut efter at have været genstand for debat gennem mange år.
En tilfreds naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, Kim Kielsen (S), meddeler, at forslaget er afleveret:
- Jeg håber, at debatten i salen og den endelige færdiggørelse af fiskerilovforslaget vil være konstruktiv og fremsynet.
- Loven skal være en af grundstenen for den næste generation af fiskere, og for den fortsatte udvikling af fiskerierhvervet til fordel for hele det grønlandske samfund, udtaler Kim Kielsen i en pressemeddelelse.
Rykker sig ikke
Lovforslaget fik hård kritik i høringsfasen, og det fremsendte lovforslag afslører, at Naalakkersuisut ikke har ladet sig flytte på en række centrale punkter.
Det gælder blandt andet i forhold til kritikken af indførelse af individuelle omsættelige kvoter (IOK) i det kystnære fiskeri efter hellefisk.
Den del af forslaget kritiseres for at ville føre til markant færre fiskere med store konsekvenser til følge for bygderne i Nordgrønland. Men Naalakkersuisut understreger, at der er brug for en reform:
- På baggrund af analyser
foretaget af Fiskerikommissionen kan det konstateres, at der er plads til forbedringer i dette
fiskeri, og at effektiviteten kan øges, hvilket vil komme den enkelte fisker og samfundet til
gode, skriver Naalakkersuisut i et notat om de mange kritiske høringssvar.
IOK ventes at give mere stabile betingelser
Her understreges det også, at de enkelte licenshavere ikke tvinges til at forlade fiskeriet samt at Naalakkersuisut mener, at der er flere fordele end ulemper for den enkelte fisker ved individuelle kvoter:
- Dette skyldes bl.a., at den enkelte aktør opnår en fast andel af TAC’en og har
mulighed for at indrette sig efter denne mængde. Dertil er det ved IOK-fiskeri muligt at opnå
finansiering, idet der kan stilles sikkerhed i kvoteandelen.
- IOK-fiskeri skaber således stabile
rammebetingelser for den enkelte fisker, der fordrer muligheden for at planlægge sit fiskeri
og foretage investeringer i overensstemmelse med de berettigede forventninger den enkelte vil
have til sin andel af kvoten i den i loven fastsatte periode. Dertil er der med forslaget indført
mulighed for at kvoteandele kan gå i arv.
Forsvarer særstatus til Royal Greenland
I notatet forsvarer Naalakkersuisut også, at det selvstyreejede fiskeriselskab Royal Greenland får særstatus ifølge lovforslaget, da selskabet ikke underlægges samme kvotelofter som de private selskaber:
- Det skal dog bemærkes, at Naalakkersuisut i
forbindelse med udarbejdelse af dette forslag har iagttaget konkurrencelovens regler,
herunder konkurrencelovens regler om konkurrenceforvridende støtte, og finder ikke at et
øget kvoteloft for offentligt ejede selskaber strider imod konkurrencelovens regler, skriver Naalakkersuisut blandt andet og fortsætter:
- Naalakkersuisut har nøje overvejet i hvilket omfang Royal Greenland skal have et øget
kvoteloft i forhold til de private rederier. Til forskel for de private selskaber har Royal
Greenland særlige samfunds-, beskæftigelses- og sociale forpligtelser som ikke kan pålægges
private selskaber, der tilsiger et behov for differentieret kvoteloft.
Ifølge planen skal forslaget til ny fiskerilov førstebehandles i Inatsisartut 11. april.