Ifølge Aviaja Holm
Jensen, konstitueret direktør i Great Greenland A/S, arbejdes der løbende på at
forbedre sælskindskvaliteten og vilkårene på indhandlingsanlæggene i byer og
bygder.
Men forholdene kunne være bedre, mener en indhandlingsmedarbejder i
Savissivik.
Ifølge Aviaja Holm
Jensen, konstitueret direktør i Great Greenland A/S, arbejdes der løbende på at
forbedre sælskindskvaliteten og vilkårene på indhandlingsanlæggene i byer og
bygder.
Men forholdene kunne være bedre, mener en indhandlingsmedarbejder i
Savissivik.
Bedre lønforhold
Sælskind der
indhandles på anlæg på kysten, sendes til Great Greenland i Qaqortoq, hvorefter
indhandlingsmedarbejdere får udbetalt løn efter kvalitetsvurdering af skindene.
Men som Sermitsiaq tidligere har skrevet, kan det tage længere tid at
transportere sælskind særligt fra yderområderne, og nogle medarbejdere får ikke
løn i flere måneder af den grund.
For at løse problemet sendes sælskind fra
Upernavik-området nu til en modtagerstation i Upernavik, ligesom sælskind fra
bygderne omkring Tasiilaq også sendes til en modtagerstation i Tasiilaq, hvor
de bliver kvalitetsvurderet. På den måde kan indhandlingsmedarbejderne få løn
hurtigere end tidligere, oplyser Aviaja Holm Jensen.
Great Greenland
oplyser, at der i øjeblikket er 31 sælskindsindhandlingsanlæg i byer og bygder
langs kysten. En fanger får udbetalt 478 kroner for et skind af grønlandssæl,
og 329 kroner en lille ringsæl, samt 358 kroner for en stor ringsæl.
Frysecontainere
skal ikke benyttes
Kummefrysere på
omkring 600 liter bruges ofte på indhandlingsanlæggene på kysten, men i nogle
isolerede områder, hvor der er is i flere måneder, kan indhandlingen blive sat
i bero i flere måneder, når disse frysere er fyldt op. For at løse problemet
har tidligere direktør Preben Møller blandt andet undersøgt muligheden for at
benytte Pilersuisoqs eller fiskefabrikkernes frysekapacitet i bygderne, men da
det viste sig ikke at være muligt, har han i stedet overvejet at få stillet
frysecontainere til rådighed. Men det er der ikke planer om på nuværende
tidspunkt, fastslår Aviaja Holm Jensen.
- Når indhandlingsmedarbejderne henvender
sig til os vedrørende behovet for frysekapacitet, vurderer vi behovet i forhold
til mængden af skind, der bliver indhandlet på det pågældende sted.
- Vi har modtagerstationer i Upernavik og
Tasiilaq, som har større frysekapacitet, og skind fra bygderne i nærheden af disse
byer sendes til disse anlæg. Så der er ingen planer om at levere frysecontainere
nu, siger hun.
Løbende forbedringstiltag
Aviaja Holm Jensen
siger, at der arbejdes på at forbedre kvaliteten af sælskind og levevilkårene for
medarbejdere, der håndterer skindene.
- Vi er i kontakt med medarbejderne på indhandlingsanlæggene.
Jeg kan som eksempel nævne, at vi har modtaget saltet skind med forringet
kvalitet på Great Greenland i Qaqortoq. Det viste sig, at skindene har ligget
alt for lang tid på anlægget, hvorefter vi anbefalede, at vedkommende i stedet
gik over til indhandling af skind, der fryses ned i kummefrysere i håb om, at
vi fremover får skind af bedre kvalitet.
- Da vedkommende er enige med os, har vi
efterfølgende sendt det nødvendige materiale og udstyr, siger Aviaja Holm
Jensen.
Forventer lavere
indhandlingsmængder
Den fungerende direktør understreger, at de løbende forsyner medarbejderne med
de nødvendige produktionsmaterialer. Der er for tiden fire skrabemaskiner og ti
rensningsanlæg på anlæggene i kysten. Sidste år blev der indhandlet knap 35.000 sælskind til Great Greenland, men
ved udgangen af august i år er sælskindsindhandlingen faldet med omkring 4.000
i forhold til samme periode sidste år, hvorfor man forventer lavere indhandlingsmængder
i år, siger Aviaja Holm Jensen.
Kunne være bedre
Olennguaq
Kristensen er fanger og sælskindsindhandlingsmedarbejder i Savissivik. På grund
af Savissiviks beliggenhed er det en udfordring at sende sælskind med skib,
hvorfor anlægsmedarbejderne ofte ikke får løn i lang tid, og når kummefryserne
er fyldt op, må man tit stoppe for indhandlingen af skind i flere måneder,
siger han. Så selv om der arbejdes på at forbedre forholdene, bør forholdene
forbedres, mener han.
- Hvis vi havde bedre frysefaciliteter i yderområderne,
kunne vi efterleve Great Greenlands krav om sælskind af høj kvalitet. Derfor er
det skuffende, at der ikke er planer for indsættelse af frysecontainere i
yderområderne, siger Olennguaq Kristensen.
Han siger, at sælskindskvaliteten forringes, når de opbevares i små kummefrysere
i for lang tid, hvilket ifølge ham har en negativ indvirkning på medarbejdernes
indtjening.