KNR søger ny direktør

Headhunter firma skal bistå med udvælgelsen af Ivalu Egedes efterfølger til direktørposten i KNR. Nu er stillingen slået op

KNR's næste direktør bliver formentlig fundet i juli. Foto: Hans Jukku Noahsen
Offentliggjort

24. maj udløber ansøgningsfristen til chefen for KNR, Kalaallit Nunaata Radioa.

Nu er stillingen langt om længe slået op efter Ivalo Egede forlod posten som direktør for KNR i slutningen af februar efter eget ønske hed det sig. Hendes afgang skete på grund af beskyldninger fra politisk side om rod i økonomien, ligesom en medarbejderundersøgelse såede tvivl om hendes manglende evne som leder og eller lederstil af en stor medievirksomhed.

Læs også: Headhunterfirma skal finde KNR-direktør

Læs også: Ivalo Egede færdig i KNR

Læs også: KNR-medarbejdere ingen tiltro til topledelse

Måske derfor har man valgt at sætte et professionelt headhunterfirma med på sidelinjen, når der skal findes en ny direktør for stationen.

I stillingsopslaget lægger man vægt på, at KNR søger en direktør, der forstår at agere i forhold til, at verden flytter sig udenfor Grønland, og som forstår at agere i et konkurrencepræget marked, ligesom vedkommende formår at samarbejde både internt og eksternt.

Sprogmæssigt bemærkes det, at det vil være et stort plus, om den ny direktør kan grønlandsk.

Powered by Labrador CMS