karriere
KNR får ny HR-chef
John Thorsen rykker fra Tele-Post til radio- og tv-stationen
KNR har ansat den 50-årige John Thorsen som HR-chef fra og med den 1. september.
Han kommer fra en stilling som afdelingsleder i HR-afdelingen i Tele-Post.
Læs: John Thorsen genvalgt som formand for GBU
Stationsleder
John Thorsen er uddannet politiassistent og har bestridt lederstillinger i politiet som stationsleder henholdsvis i Kangerlussuaq, Paamiut, Maniitsoq og Nuuk, inden han i 2009 blev ansat som HR-udviklingskonsulent og siden som afdelingsleder for hele HR-afdelingen i Tele-Post.
John Thorsen er gift, har fire voksne børn, og i fritiden beskæftiger han sig meget med sport.
Formand for GBU
Han er formand for Grønlands Boldspils Union (GBU) og er således også medlem af Grønlands Idrætsforbunds (GIF) bestyrelse. Han har i en del år været fodboldtræner for Nûk’s kvindehold.
John Thorsen afløser HR- og Økonomichef Anna Heilmann som pr. 1. juli er udnævnt til vicedirektør i KNR.