KNI sælger tøj i Danmark

Det grønlandske forsyningsselskab åbner for online-salg af Meqqusaalik-produkterne i Danmark. 

De grønlandske kunder har taget Meqqusaalik til sig. Nu bliver det danskernes tur.
Offentliggjort

KNI står over for betydelige udfordringer. Befolkningstallet er faldende i de mindre bosteder, virksomheden har mistet en stor del af toldfrie salg i Kangerlussuaq, og der er også betydelige udfordringer med økonomien i lammeslagteriet Neqi i Narsaq.

Men der er også lyspunkter. KNI har succes med forsyningsselskabets eget outdoor-brand Meqqusaalik, der har medvind både i butikkerne og på online-salget.

KNI står over for betydelige udfordringer. Befolkningstallet er faldende i de mindre bosteder, virksomheden har mistet en stor del af toldfrie salg i Kangerlussuaq, og der er også betydelige udfordringer med økonomien i lammeslagteriet Neqi i Narsaq.

Meqqusaalik

Designet, testet og båret i Grønland.

Navnet Meqqusaalik betyder: Den som bærer dun.

Det er også navnet på en grønlandsk hjælpeånd, der beskytter dem, der bevæger sig ud i det fri, mod kulde, vind og mørke kræfter.

Grønlands første og eneste Outdoor/Work Wear mærke.

Syet med udgangspunkt i og respekt for forfædrenes teknikker - kombineret med nutidens tekstiler som Primaloft, merinould og vandtætte materialer.

Kerneproduktet i Meqqusaalik kollektionen er Anorakken

Meqqusaalik kan købes online med levering i hele Danmark fra den 8. september.

Men der er også lyspunkter. KNI har succes med forsyningsselskabets eget outdoor-brand Meqqusaalik, der har medvind både i butikkerne og på online-salget.

Succesen får nu KNI til at åbne for online-salg af Meqqusalik-produkterne i Danmark via Meqqusaalik.gl-portalen.

- Med lanceringen i Danmark rammer Meqqusaalik ned i tidens outdoor-tendens, hvor flere og flere bruger naturen aktivt. Ikke med mere løbetøj, men med outdoorbeklædning og workwear, fortæller KNI’s marketingchef Anders Stenbakken.

Den modsatte vej

Marketingchefen håber også, at det kan være en vej til at styrke det kulturelle bånd mellem Grønland og Danmark.

- I Grønland importerer vi rigtigt meget via Danmark, og historisk set har det typisk været seafood og sælskindsprodukter, vi sender den anden vej.

Arbejdstøj fylder meget i Meqqusaalik-sortimentet.

- Derfor synes jeg, det er virkelig fedt at være med til at sende noget nyt fra Grønland til Danmark. Og særligt fordi Meqqusaalik-tøjet er så dybt forankret i vores kultur og hverdag. Hvis vi både kan tilbyde danskerne godt og slidstærkt outdoor-beklædning og samtidigt tilføje et nyt element i danskerne opfattelse af den grønlandske kultur, så har vi opnået noget vigtigt, siger Anders Stenbakken.

Lanceringen kommer, efter at KNI har markedsført Meqqusaalik i Grønland i ni år. Først i butikkerne og siden også som online-salg til blandt andet Nuuk, hvor forsyningskoncernen ikke har egentlige butikker.

De grønlandske forbrugere har taget Meqqusaalik til sig.

- Jeg tjekkede det for et øjeblik siden. Vi har i dag ekspederet 62 ordrer alene her i Grønland. Så det går godt – og vi sælger tøjet over alt i Grønland, fortalte Anders Stenbakken, da Sermitsiaq talte med ham sidste uge.

Det grønlandske outdoor-brand har efterhånden nogle år på bagen.

- Vi startede produktionen i 2016 på opfordring fra vores købmand i Uummannaq. Der er mange fiskere og fangere i området, som efterspurgte arbejdstøj, der var specielt tilpasset de grønlandske forhold, siger Anders Stenbakken.

Det begyndte med en anorak, men i dag er der en hel serie af outdoor-beklædning fra Meqqusaalik

Testet af fangere

- Vi lagde ud med en anorak. De første modeller blev testet i samarbejde med de lokale fangere og fiskere, som udsatte tøjet for uvejr, vildmark, jagt og hverdagsslid. De kom med feedback, og vi justerede designet – og det blev hurtigt til en succes.

- Hele grundideen var at bygge oven på mange års erfaringer og traditioner i den grønlandske beklædningskultur, som vores forfædre har forfinet gennem tusindvis af år – og så bytte sælskind og pels ud med tekstiler som PrimaLoft, ægte merinould og ekstra vind- og vandtætte materialer.

Selv om der er kommet flere produkter til, er Meqqusaaliks anorakker fortsat top-sællerten.

- Det er fortsat anorakken, som er vores flagskibsprodukt, men i dag har vi en hel produktserie i friluftstøj, der passer til det grønlandske klima – og som tåler at blive brugt hver eneste dag, forklarer Anders Stenbakken.

- De første år havde vi meget fokus på produkterne, men gjorde ikke så meget ud af markedsføringen. Det ændrede vi på i 2022, hvor vi begyndte at opbygge fortællingen om produktet. Her ligger fokus på historien om hjælpeånden Meqqusaalik, der holdt meget af menneskene – og som kunne beskytte mod andet og mere end det, man ser med det blotte øje.

- Vi styrkede markedsføringen blandt andet på grund af konkurrencen med udenlandske online-portaler, men også fordi vi oplevede efterspørgsel efter produkterne i Nuuk-området, hvor vi ikke har butikker.

Produceres i Asien

Der er ikke en egentlig designer bag Meqqusalik-produkterne.

- Det foregår på den måde, at vi taler om ideerne og mulighederne på hovedkontoret i Sisimiut – og når vi så har styr på ideerne, får vi modellerne rentegnet til produktion hos et svensk firma. Selve fremstillingen af Meqqusalik-produkterne foregår i Asien, oplyser Anders Stenbakken.

Meqqusalik føjer sig til en række produkter, som KNI får fremstillet specielt til det grønlandske marked.

- Vi markedsfører også sengetøj, duge, servietter, spillekort og juleting i et særligt grønlandsk design. Vi er ejet af den grønlandske befolkning – og vi har en stor forpligtelse til at styrke den grønlandske kultur. Det gør vi blandt andet med produkter med et særligt grønlandsk design, siger Anders Stenbakken.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS