KNI får designpris for butiksindretning

Et designkoncept, hvor den grønlandske identitet sættes i højsædet, blev af dommerne i den internationale Red Dot Award konkurrence modtaget positivt, hvilket udløste en pris til KNI.

Fremragende design vælges en gang årligt af ekspertjuryer fra Red Dot Institute i Berlin inden for produktdesign, kommunikationsdesign og designkoncepter. - KNI

Offentliggjort

Blandt 7.000 indsendte rebrands-forslag fra 50 forskellige lande, skilte KNI sig ud med sit bidrag af rebrandingen af Pilersuisoq, oplyser det selvstyredeejede selskab i en pressemeddelelse.

Det er ikke hvem som helst man har været oppe at konkurrere imod. Således har internationale mastodonter med kæmpe markedsføringsbudgetter såsom Sony, Audi og Coca-Cola tidligere blevet hædret.

Oppe mod de bedste i verden

- Vi kan godt være stolte af, at dommerne har belønnet vores nye design. Vi har været oppe imod noget af det allerbedste design i verden, og så er det meget flot at få en pris hjem til Grønland, siger KNI's administrerende direktør Peter Grønvold Samuelsen.

- Jeg er især glad for, at andre også forstår at sætte pris på vores grønlandske identitet. Med dette design har vi bestræbt os på at gøre Pilersuisoq endnu mere grønlandsk og lokal. Skiltene i hver eneste af vores butikker er derfor tilpasset kulturen og menneskene i regionerne, samtidig med at der stadig er et stærkt fælles udtryk.

Pilersuisoq er til stede i alle bygder

- I KNI er vi stolte af vores grønlandske historie, og derfor var det helt oplagt, at vores nye design skulle tage udgangspunkt både i vores fælles grønlandske symboler som perlebåndet og flaget, men også lokalt forskellige symboler som kvindeknive, fangstdyr og slædespandene. For i kraft af vores forsyningspligt vil Pilersuisoq altid være en lokalt forankret virksomhed, der er til stede over det meste af Grønland – og det afspejler designet, fastslår Peter Grønvold Samuelsen.

Powered by Labrador CMS