KNAPK’s hovedbestyrelse: Naturinstituttet skader fangerne

Efter fire spækhuggere blev fanget ved Nuup Kangerlua, har debatten været heftig blandt borgere, fangere, turistoperatører og eksperter. KNAPK kommer nu på banen og mener, at Grønlands Naturinstitut har været for ensidig.

Naturinstituttet har skrevet en kronik for at få fakta om spækhuggere på bordet med begrundelsen at forskerne har noteret sig mange fejlagtige oplysninger om spækhuggere i mediernes kommentarfelter i debatten.

- I denne kronik vil vi fremlægge den videnskabelige viden om spækhuggere i et forsøg på at afkræfte myterne.

Men det passer ikke formanden for KNAPK, Nikkulaat Jeremiassen. Han beskylder Naturinstituttet for at gå imod sine "kunder", og at arbejde for turistoperatører med deres udmelinger.

- Spækhuggere er fangernes fjende nummer et. Naturinstituttets udmelding kan være skadelig for fangerne, da fangstdyr flytter sig, når spækhuggere svømmer ind i området. Fangstdyr vender ikke tilbage, før spækhuggerne er væk igen. Derfor går vi stærkt imod naturinstituttet, og beskytter vores medlemmers interesser, siger Nikkulaat Jeremiassen til Sermitsiaq.AG.

Tror ikke på forskningen

Og netop den påstand er en af de myter som forskerne har påtalt i kronikken.

- Det er ofte fremført i medierne, at spækhuggerne kan udrydde deres byttedyr, eller i hvert fald jage alle andre dyr væk fra et givent område, ved deres blotte tilstedeværelse. Ingen af disse to myter har hold i virkeligheden, skriver forskerne, som også inddrager viden fra deres samarbejde med fangerne i kronikken.

- Fra fangerne ved vi, at spækhuggerne for det meste spiser grønlandssæler, vågehval, fisk som stenbider og blæksprutter. Alle disse arter er talrige. F.eks. findes der i dag mere end 8 millioner grønlandssæler (...) Der er således intet bevis for, at det vil kunne hjælpe de udryddelsestruede narhvaler i Østgrønland, hvis man skyder spækhuggerne.

Men det argument preller af på Nikkulaat Jeremiassen.

- Her vil jeg understrege, at vi ikke kun snakker om sæler. Vi snakker om alle mulige fangstdyr. For eksempel, hvis spækhuggere kommer til Diskobugten nu, så vil fangstdyr som narhvaler forsvinde for en stund, og først vende tilbage, når spækhuggerne er væk. Det samme er oplevet i Østgrønland. Det gavner ikke fangerfamiliers økonomi, og derfor mener vi, at spækhuggere på ingen måde kan forsvares, siger Nikkulaat Jeremiassen.

Chefredaktøren anbefaler: Myter og videnskabelig viden om spækhuggere i Grønland

Fangernes største fjende er spækhuggere

Nikkulaat Jeremiassen gør opmærksom på, at vinteren er en hård årstid for fangerne. KNAPK mener derfor, at Grønlands Naturinstituts udmedling er skadelig.

- Jeg vil på det kraftigste opfordrer myndighederne til at forstå, at spækhuggere er den største fjende for fangerne, da de kan være alt ødelæggende for fangernes livsgrundlag, siger formanden.

Men det er der også lidt forskellige indstillinger til. Ifølge naturinstituttets fanges spækhuggerne ikke i Qaanaaq, da spækhuggerne er med til at holde narhvalerne tæt på kysten, så fangerne nemt kan fange dem.

Men sådan er det ikke alle steder, påpeger Nikkulaat Jeremiassen.

- På denne tid af året er fangernes og fiskernes levevilkår under pres. Den eneste indtægtskilde på det tidspunkt af året er sæler. Derfor kan Grønlands Naturinstituttes udmeldinger til medier være skadelig for fangere og fiskere, siger Nikkulaat Jeremiassen og fortsætter:

Men hvorfor går I imod naturinstituttets udmelding, når naturinstituttet arbejder på videnskabelig basis og ikke efter aktørers interesser?

- Sådan en melding fra naturinstituttet vil vores organisation aldrig acceptere. Vi vil gerne samarbejde med andre aktører, men sådan en udmelding baner ikke ligefrem til et samarbejde.