Annonce
KNAPK: Hvalfredning truer fangerkultur
Er fredningen af pukkelhvalerne i Nuuks fjordsystem guld eller katastrofe, spørger fangerorganisationen KNAPK, der mener, at fredningen vil skabe en ny-vækkelse af Brigitte Bardots skadelige kampagne mod sælfangst tilbage i 70’erne.
Fisker- og fangerorganisationen KNAPKs formand Henrik Sandgreen finder det alarmerende, at et flertal i hovedstadskommunen har fredet pukkelhvalerne i Nuuks fjordsystem.
Annonce
- En ny front i kampen mod hvalfangst er åbnet internt i Grønland og vil yderligere presse det, der er tilbage af fangerkulturen og grønlandske produkter på butikshylderne, og set fra KNAPK optik, er det absolut alarmerende, skriver Henrik Sandgreen i et indlæg.
Han retter lyset flere år tilbage, da den framnske skuespiller Brigitte Bardot stod bag en kampagne mod drab af babysæler, hvilket fik store konsekvenser for salget af grønlandsk sælskind til udlandet.
- Selv om Grønland helst vil glemme filmstjernen Brigitte Bardot, husker og mærker Grønland stadig Bardot som symbolet på det der ødelagde Inuit-fangersamfund for altid, fastslår formanden, der mener, at grønlandske politikere burde gå forrest og beskytte vores kultur.
Årtiers kamp kan være spildt
Henrik Sandgreen henviser til den kamp, som Grønland siden 1972 har kæmpet for retten til hvalkød, der efter tre årtiers kamp tilbage i 2014 resulterede i, at Den Videnskabelige Komite i IWC i Slovenien gav grønt lys for grønlandsk fangst af 164 vågehvaler, 19 finhvaler, 10 pukkelhvaler, 2 Grønlandshvaler samt for Østgrønland 12 vågehvaler.
- Det internationale samfund fik i Slovenien bekræftet at den grønlandske hvalfangst er bæredygtig og kan forsvares selv af IWC’s Videnskabelige komité, og hvalbestanden i det Grønlandske søterritorium har det godt, pointerer KNAPK-formanden.
Han mener, at fredningen – for at tilfredsstille de kaffedrikkende turister på Nuuks cafeer – vil ende med at koste mere end 50 års kamp for retten til hvalkød, hvilket vil være en katastrofe for samfundet.