Finanslov
KNAPK: Finanslovsforslag lader fiskerne i stikken
Fisker- og fangerorganisationen advarer mod besparelser på genetableringsstøtte og uddannelse
Fisker- og fangerorganisationen KNAPK peger på, at Naalakkersuisuts udspil til finanslov for 2016 indeholder forringelser på flere områder.
Ingen servicekontrakt
Blandt andet ønsker politikerne at skære i bevillingen til oplysnings- og rådgivningsarbejdet overfor fiskere, lige som de vil annullere servicekontrakten mellem KNAPK, når det gælder opgaven. Og som erstatning vil man flytte rådgivningsfunktionen til Selvstyret.
– Det kan simpelthen ikke være rigtigt. For hvilken fisker og fanger vil have større lyst til at søge rådgivning inde i det store hus, (centraladministrationen, red.) som af mange fiskere opfattes som en nærmest hermetisk lukket fortlignende bygning, spørger organisationens formand, Henrik Sandgreen.
Ifølge fisker- og fangerorganisationen er den reelle besparelse på 1,3 millioner kroner, men omvendt burde bevillingen være større for at dække behovet, mener KNAPK-formanden.
Ingen genetableringsstøtte
Det andet markante klagepunkt i forslaget er, at Naalakkersuisut helt vil lukke for muligheden for at få genetableringsstøtte.
– Denne konto bliver typisk anvendt af de fiskere/fangere som har været ude for tekniske uheld, har lidt af sygdom eller været ude for lignende omstændigheder. Og denne ordning vil man nu fjerne helt. Det kan simpelthen ikke være rigtigt! Hvor skal folk nu henvende sig, spørger Henrik Sandgreen.
Drøfte afgift
Det fremgår også af udspillet til finanslov, at alt fiskeri - også det fiskeri som de kystnære fiskere udfører - skal belægges med afgifter. Det spørsmål regner KNAPK at forholde sig til på et forretningsudvalgsmøde i næste måned.
Læs også:
Foreslår underskud på 65 millioner
Ros fra IA: Koalitionen er blevet realister
Bekymret over fortsat underskud i landskassen
Derfor bliver der ikke råd til flere atlantlufthavne
GE bekymret for økonomisk slingrekurs