KNAPK efterlyser handlingsplan for indenskærs fiskeri

KNAPK-direktør Tønnes Berthelsen ærgrer sig over, at Grønlandsbanken ikke længere vil yde finansiel støtte til jollefiskerne, men han forstår godt, hvorfor banken har valgt det drastiske skridt.

- KNAPK mener i lighed med Grønlandsbanken, at der er udstedt alt for mange licenser inden for jollefiskeriet. Det har medført, at der ikke er fisk nok til alle, hvilket igen har medført, at det for mange ikke kan løbe rundt økonomisk, siger Tønnes Berthelsen til Sermitsiaq.AG.

Går imod FN-målsætning

Tønnes Berthelsen peger imidlertid også på det ikke-bæredygtige aspekt, hvor kvoterne for indenskærs fiskeri efter blandt andet hellefisk langt overgår de biologiske anbefalinger.

- Det er ikke overraskende, at Grønlandsbanken har svært ved at finansiere fiskeri, der går stik imod FN’s Verdensmål om bæredygtighed, fastslår KNAPK-direktøren.

Han mener, at Naalakkersuisut bør yde langt større økonomiske tilskud til fiskerierhvervet, så det bliver muligt at få finansieret en udskiftning af fartøjer, der anvendes indenskærs.

Aktiver konto på finansloven

- Udenskærs har vi topmoderne trawlere, men det ser langt værre ud for de mindre fartøjer. Fiskeriet bidrage med 1,6 milliarder kroner i form af ressourceafgifter, selskabs- og personskatter. Omvendt ydes der kun 4,2 millioner kroner til fiskeriet via en konsulentansættelse og en katastrofefond, oplyser Tønnes Berthelsen.

- Når fiskeriet nu mister en finansieringskilde i form af Grønlandsbanken, er der jo kun Polar Seafood, Royal Greenland og Banknordik tilbage. Derfor så vi gerne, at Naalakkersuisut aktiverer en helt særlig konto på 14 millioner kroner, der ligger i Finansloven og som er øremærket en udvikling af fiskeriet, lyder ønsket fra KNAPK-direktøren, der samtidig efterlyser en handlingsplan fra Naalakkersuisut.

Intet modargument

- Det er jo ikke muligt at modargumentere, hvad Grønlandsbanken har besluttet. Og banken har jo advaret imod udviklingen igennem flere år, siger Tønnes Berthelsen.