KJ Greenland er bedst til at tjene penge
En meget stram styring af byggeprojekter er nøglen til, at virksomheden KJ Greenland er suveræn til at tjene penge. Sidste år fik entreprenøren sit hidtil bedste resultat
KJ Greenland er i mange år fløjet under radaren og har ikke gjort meget væsen ud af sig selv i offentligheden. Men den nordgrønlandske virksomhed klarer sig langt bedre end både Permagreen og MT Højgaard, skriver Sermitsiaq.
Det viser en sammenligning af indtjeningen i 2019 i tre af landets største entreprenør- og byggeselskaber, som Sermitsiaq har lavet.
Evnen til, hvor god et firma er til tjene penge, kan blandt andet aflæses på afkastningsgraden, der viser driftsresultatet i forhold til de samlede aktiver.
Langt det bedste afkast
Sidste år præsterer KJ Greenland med omkring 200 ansatte og hovedsæde i Ilulissat en afkastningsgrad på 22,5 procent. Virkelig flot af et grønlandsk byggefirma. KJ Greenland kan givet måle sig med de bedste i branchen i Vesteuropa.
Med en afkastningsgrad på 22,5 procent leverer KJ Greenland langt det bedste afkast af den investerede kapital i entreprenør- og byggebranchen i Grønland.
Læs hele historien i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq, som du kan købe her: