Landbrug
Katastrofehøst rammer kartoffelavlere
En uhellig alliance af vinter, tørke og nordvestenvind smadrer årets kartoffelhøst
Kartoffelhøsten i Sydgrønland er ramt af en katastrofal blanding af dårlige vejrfænomener, som kommer til at gøre kraftigt indhug i mængden af kartofler. Hos enkelte avlere bliver høsten i 2015 således reduceret med over 80 procent.
Det fortæller Chefkonsulent i Konsulenttjenesten for Landbrug i Qaqortoq, Aqqalooraq Frederiksen.
Samtidigt betyder det sent ankomne forår, at der stadig er flere uger til, at de første Grønlandske kartofler rammer butikshylderne.
- Normalt lægger man kartofler i slutningen af maj måned, men i år har avlerne ikke kunne komme i jorden før i midten af juni, siger han.
Da vinteren så endeligt gav slip, ramte tørken, som avlerne til dels har kunnet gardere sig mod med vandingsanlæg. Den kraftige nordvestenvind, der fulgte efter i midten af august, kunne de til gengæld ikke stille noget op overfor.
Læs mere om hvad nordvestvindens konsekvenser er for kartoffelavlerne, og hvordan vejret rammer fåreholderne i Sydgrønland i AG nummer 38 her: