valg

Karl Lyberth: Forhøj torskekvoten igen

Fiskerne skal kunne fiske året rundt, mener Siumuts Karl Lyberth

Siumuts Karl Lyberth opfordrer Naalakkersuisut til, at torskekvoten bør forhøjes igen
Offentliggjort

Naalakkersuisut forhøjede med tilslutning fra partilederne kvoten til kystnært fiskeri efter torsk med 1.500 tons den 4. november.

Men Sermitsiaq.AG skrev tirsdag eftermiddag, at Grønlands Fiskerilicenskontrollens nu meddeler om, at fiskeriet efter torsk stopper onsdag den 19. november, da kvoten er ved at være opfisket.

Læs: Torskekvote tæt på opfiskning

Læs: Torskekvoten er forhøjet med 1.500 tons

Siumuts Karl Lyberth opfordrer Naalakkersuisut til, at torskekvoten bør forhøjes, inden kvoten er opfisket.

- Da det er af allerstørste betydning for mange fiskere, især for fiskere som ikke fisker hellefisk, vil jeg hermed opfordre Naalakkersuisut til at arbejde for forhøjelse af torskekvoten, således at fiskerne kan fiske torsk resten af året, skriver Karl Lyberth i en pressemeddelelse.

Han er ikke i tvivl om, at torskebestanden godt kan bære en forhøjelse af kvoten på minimum 2.500 tons for resten af året.

- Jeg er også af den holdning, at torskebestanden i dag er så stor, at et kystnært frit fiskeri efter torsken er forsvarligt, siger Siumut-politikeren, der genopstiller ved Inatsisartut-valget den 28. november.

Powered by Labrador CMS