Kangerlussuaq skal have ny havn

Qeqqata Kommunia vil arbejde for en ny havn i Kangerlussuaq. Det besluttede kommunalbestyrelsen på sit møde i forrige uge.

- Det er den bedste erhvervsudviklingsinvestering, som det grønlandske samfund kan foretage, siger borgmester Hermann Berthelsen, råstof- og infrastrukturudvalgsformand Gedion Lyberth og bygdebestyrelsesformand Knud Olsen.

Ifølge en pressemeddelelse fra kommunen, er der tale om en investering på 33 millioner kroner, som er tjent hjem på tre-fire år.

- En ny havn i Kangerlussuaq er nødvendig, fordi den eksisterende havn har en vanddybde på kun to meter. Dermed må fragtskibe og krydstogtskibe ligge længere ude i fjorden, mens mindre pramme og tenderbåde bringer gods og passagerer ind til land, forklarer bygdebestyrelsesformanden i Kangerlussuaq Knud Olsen.

Men han oplyser, at på trods af de kaotiske havneforhold vælger en række mindre krydstogtskibe at udskifte passagerer i Kangerlussuaq, mens de større krydstogtskibe vælger at udskifte passagerer i nabolandene.

- Derved mister Grønland lufthavnsafgifter og omsætning. En ny havn vil gøre det muligt for flere og større skibe at udskifte passagerer i Grønland fremfor nabolandene, fastslår Gedion Lyberth ifølge kommunens pressemeddelelse.

Qeqqata Kommunia oplyser, at Rambøll i samarbejde med Center for Arktisk Teknologi under Danmarks Tekniske Universitet har undersøgt mulighederne for en ny havn. Den kan etableres cirka 10 km længere ude i fjorden end det nuværende havneanlæg. Her er der 10 meters vanddybde ved laveste lavvande og havnen kan modtage skibe op til omkring 230 meter i længden svarende til alle kendte skibe, der besejler eller påtænker at besejle Vest- og Nordgrønland, oplyser kommunen, der vurderer, at selve havneanlæggelsen vil koste 23,4 millioner kroner.

Der skal etableres en vej til havnen, og der er på placeringen gode muligheder for at etablere oplag og faciliteter til at håndtere gods og passagerer, fremgår det af pressemeddelelsen fra kommunen, der vurderer, at vejen vil koste 9,8 millioner kroner.

I følge kommunens beregninger beløber de samlede anlægsudgifter sig til 33,2 millioner kroner. De tekniske eksperter har endvidere beregnet, at der på sigt kan anlægges yderligere godsareal for 7 millioner kroner.

Kommunens beregninger viser endvidere, at de direkte nettodriftsbesparelser og effektiviseringer udgør årligt 3,5 millionr kroner, mens de samfundsøkonomiske gevinster ved tiltrækning af flere krydstogtskibe til Grønland med udskiftning i Kangerlussuaq i fremtiden kan estimeres til årligt 7,6 millioner kroner.

Borgmester Hermann Berthelsen er sikker på, at alle i Grønland kan se fornuften i, at landets sikre udenrigslufthavn får tilkoblet en ordentlig havn, så krydstogtskibene kan sejle turisterne ud til hele Grønland.

- Jo før, jo bedre for turismeudviklingen i Grønland, siger borgmesteren.