Kalaallit Airports
Kandidater til vigtig formandspost udpeget
Arbejdet med at finde en ny bestyrelsesformand til det selvstyreejede selskab, Kalaallit Airports, er principielt færdigt. Eneste udestående er en politisk beslutning.
Det kom som en stor overraskelse, at daværende bestyrelsesformand for selskabet, Leo Larsen, efter blot et halvt år i sædet valgte at stoppe. Begrundelsen var af ”privatmæssige årsager”.
Læs også: Lufthavnsformand pludselig fratrådt
Kalaallit Airports har en vigtig opgave i at få finansieret og bygget en lufthavn i Qaqortoq og en forlængelse af landingsbanerne i såvel Nuuk som Ilulissat.
Aviâja Lyberth Lennert er konstituteret bestyrelsesformand indtil en ny er fundet.
Indledende manøvre afsluttet
De indledende manøvre med at finde kompetente emner er ifølge Sermitsiaq.AGs oplysninger tilendebragt.
Læs også: Formandens exit skaber usikkerhed
Et ukendt antal kandidater er blevet indstillet til Naalakkersuisoq, men det er endnu uvist, hvornår den endelige politiske beslutning og udpegning sker.