Kabinefolk: Vi er ikke forkælede

Ferien er i hus hos de fleste. Og de fleste med billet til Air Greenland har åndet lettet op. Overenskomsten i Air Greenland med kabinepersonalet er på plads, efter et langt tovtrækkeri.

Et tovtræk, der var langt og sejt og som ikke faldt i god jord hos den brede befolkning. Kommentarerne på www.sermitsiaq.gl om konflikten var med ord som »gidsler« til »forkælet personale«.

Betegnelser, som Air Greenlands talsmand for kabinepersonalet, Anders Mark Jensen, godt kan forstå fra et passagersynspunkt, men så står han også af:

- Vi stod på øretævernes holdeplads. Vi kender til forholdene indefra. Det er ærgerligt, at den brede befolkning ikke kan se det mål, vi gik efter. Nemlig at løfte en faggruppe til nogle bedre forhold.

Det siger Anders Mark Jensen, der med sine bare 24 år kørte en arbejdskamp, og landede på et udkomme, der ifølge ham er helt fin.

- Det var det, vi landede på. Vi kunne ikke nå frem til noget bedre. Men det er ærgerligt, at konflikten næsten blev personlig.

- Vi forholder os til vores overenskomst og har ret til at gå i konflikt. Mine medlemmer gør kun, hvad de har ret til ifølge loven. Samtidig kan de gå ned i Brugsen og få skældud. Nogen af dem, der skælder ud er SIK’ere, som også kan strejke i Grønland. Men dem skælder man ikke ud. Det er lidt dobbeltmoralsk. Og det ærgrer mig, at man ikke kan se det.

Han forklarer, at han er talsmand for en gruppe, som skal omstille sig indenfor 12 timer.

- Vi kan blive ringet op – og inden for 12 timer, kan man kaldes på job. Det kan være enlige mødre, der skal sørge for børnepasning m.m. Samtidig kan man være på arbejde i 60 timer om ugen. Det er nogle helt andre forhold, end andre mennesker, der arbejder fra 8 til 16. Det er hårdt fysisk og psykisk arbejde, det er knoklearbejde, når flyet er i luften. Sådan er det. Vi ville have bedre forhold, siger Anders Mark Jensen, der blandt andet ville udligne nogle af de lønforskelle, der er i organisationen Air Greenland.

- Forskellen mellem de andre faggrupper og så kabinepersonalet er stor. Jeg vil ikke ind på, hvor stor den er. Men den findes. Vi var i en arbejdskamp for at få bedre forhold.

- Hvorfor ville I ikke fortælle noget under konflikten? Risikoen for at blive misforstået lå jo lige for, og er jo også det, som er sket. Sympatien for jeres konflikt var ikke eksisterende.

- Der var mange årsager hertil. Men den vigtigste var jo nok, at der jo næsten hele tiden kørte forhandlinger, og det var trods alt lidt mere hensigtsmæssigt at lægge fokus der. Dernæst er det ikke heller ikke helt god skik at gå i dybe forklaringer omkring indholdet, det kan skade mere end gavne, forklarer Anders Mark Jensen.